IRF i Sundhedsstyrelsen sender hermed udkast til baggrundsnotatet for farmakologisk be- handling af angsttilstande blandt voksne, som indgår i Den Nationale Rekommandationsliste (NRL), i høring.
Om baggrundsnotatet for farmakologisk behandling af angsttilstande
NRL for farmakologisk behandling af angsttilstande omfatter seks forskellige lægemiddel- grupper, hvortil der gives anbefalinger i forhold til valg af lægemiddel inden for de enkelte lægemiddelgrupper og respektive angsttilstande;
· Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI)
· Serotonin-noradrenalin-genoptagelseshæmmere (SNRI)
· Pregabalin
· Hydroxyzin
· Buspiron
· Benzodiazepiner
Om NRL
NRL støtter alment praktiserende læger i valget mellem tilgængelige lægemidler inden for en defineret lægemiddelgruppe til en specificeret patientgruppe. NRL omfatter kun sygdomme og lægemidler, hvor iværksættelse samt opfølgning af farmakologisk behandling forventes at kunne foregå i almen praksis. NRL er ikke en behandlingsvejledning men beslutningsstøtte til valg eller fravalg af et lægemiddel inden for en given lægemiddelgruppe til en konkret pati- entgruppe. Lægemidlers pris eller deres tilskudsstatus indgår ikke i vurderingen.
Om høringen
Udkastet til baggrundsnotatet er sendt i bred offentlig høring via Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk).Udkastet til baggrundsnotatet er sendt i høring hos organisationer, myndigheder mv. anført på høringslisten.
Sundhedsstyrelsen skal bede om bemærkninger og kommentarer til udkastet fremsendt elekronisk til IRF i Sundhedsstyrelsen på i irf@sst.dk senest fredag den 21. august.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til IRF på irf@sst.dk.
Med venlig hilsen
Katarina Gesser Sektionsleder
Evidens, uddannelse og beredskab Sundhedsstyrelsen