Lovforslaget er en udmøntning af boligaftalen af 19. maj 2020 indgået af regeringen (S), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Sikandar Siddique (UFG) om Landsbyggefondens rammer 2021-2026 og fremrykket indsats i 2020.

Nærværende udkast til lovforslag udmønter den del af aftalen, som bl.a. handler om Landsbyggefondens rammer for 2021-26, idet forhøjelsen af renoveringsrammen i 2020 er allerede er udmøntet ved lov nr. 919 af 20. juni 2020.

Nærværende lovforslag skal således udmønte 6.464 mio. kr. i 2021, som skal anvendes til hurtigst muligt at afvikle Landsbyggefondens venteliste til renoveringsstøtte, samt 752 mio. kr. i 2021 og 2.222 mio. kr. årligt i årene 2022-2026.

Renoveringsstøtteordningen vil fremover have øget fokus på ekstraordinære udbedrings- og opretningsarbejder og afhjælpning af sundhedsskadelige forhold, tilgængelighedsarbejder, ombygning og sammenlægning af lejligheder og forbedring af fællesarealer. Desuden vil der kunne ydes støtte til nye grønne og digitale løsninger. Etablering af grønne løsninger i det almene byggeri styrkes væsentligt, bl.a. gennem nyt støttekriterium og en grøn garanti, som kan udstedes, når boligorganisationer gennemfører energiinvesteringer, som forventes at være rentable.

Almenboliglovens regler om sammenlægning af boliger vil blive strammet med henblik på at bevare mindre og billigere boliger i de større byer.

Der tilføres midler til en forlængelse af den generelle nedrivningspulje, som ikke retter sig mod udsatte boligområder. 

Som et nyt indsatsområde er det aftalt, at Landsbyggefondens midler fremover skal anvendes til at styrke udbuddet af almene boliger på landets mindre øer gennem ekstra støtte til etablering af boligerne, huslejetilskud til eksisterende boliger på ø’erne samt mulighed for at dispensere fra reglerne om maksimumsbeløb.

Finansieringen af Center for Boligsocial Udvikling vil blive forlænget til og med 2026 for at sikre, at de boligsociale indsatser kvalificeres yderligere.

Lovforslaget indeholder desuden forslag, der ikke vedrører Landsbyggefondens støtteordninger.

Som følge af boligaftalen forlænges de nuværende regler om en lav og differentieret kommunal grundkapital til og med 2026. Ordningen gør det blandt andet billigere for kommunerne at opføre mindre familieboliger.

Regeringen forventer at fremsætte lovforslag i det kommende folketingsår i oktober I -  åbningsugen.