Høring

Høring

Udkast til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet et udkast til ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement (BR18).

Høringsfristen er den 24. februar 2020

Ændringen har til formål at lempe reglerne for ombygninger og andre forandringer af eksisterende byggeri. Ændringen indebærer derfor en udvidelse af feltet for ombygningssager, der kan foretages uden ansøgning om byggetilladelse i BR18 § 5. Ændringen indebærer, at der uden ansøgning om byggetilladelse kan foretages ombygninger:

  • Der ikke ændrer konstruktionernes virkemåde.

  • Der ikke ændrer forudsætningerne for de brandmæssige forhold.

Det er en forudsætning, at ombygningen ikke indebærer en anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet.

Ændringen har samtidig til formål at præcisere, hvilken dokumentation, der skal indsendes ved ansøgning om byggetilladelse, og hvilken dokumentation, der skal indsendes, hvis det er relevant set i forhold til det konkrete byggearbejde.

Det foreslås, at bekendtgørelsen træder i kraft den 10. marts 2020. Det foreslås dog i den sammenhæng, at bekendtgørelsen skal finde anvendelse for byggearbejder, der er under behandling ved bekendtgørelsens ikrafttræden. Det betyder, at sager, der er søgt om tilladelse til før den 10. marts 2020, men som fortsat er under behandling ved kommunalbestyrelsen, omfattes af de nye regler.


Økonomiske og administrative konsekvenser (for erhvervsliv og borgere)


Ændringen vurderes at have positive administrative konsekvenser for borgere og erhvervsliv, da ændringen har til formål at lempe på kravene for ombygninger af eksisterende byggeri, så disse i højere grad kan foretages uden ansøgning om byggetilladelse.

Bekendtgørelser
Ejendomme og byggeri
24-02-2020
24-04-2020
10-03-2020
2019/2020
19-02-2020

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsbrev 104,085 kB
Udkast til bekendtgørelse 64,239 kB
Høringsliste 134,233 kB