Høring

Høring

Høring over forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, selskabsloven, lov om investeringsforeninger m.v. og lov om EKF Danmarks Eksportkredit

Høring over forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, selskabsloven, lov om investeringsforeninger m.v. og lov om EKF Danmarks Eksportkredit

Finanstilsynet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, selskabsloven, lov om investeringsforeninger m.v. og lov om EKF Danmarks Eksportkredit (Whistleblower-ordning for virksomheder med begrænset tilladelse, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.) i høring.
Lovforslaget gennemfører den politiske aftale om håndtering af kunder i Qudos Insurance A/S med ejerskifte- og byggeskadeforsikringer, som blev indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-liance den 2. maj 2019. Lovforslaget indebærer, at forsikrede kunder i hen-hold til en byggeskadeforsikring tegnet i skadeforsikringsselskaber, der er gået konkurs umiddelbart inden 1. januar 2019, vil kunne få dækning i garantifonden for en byggeskade, der måtte opstå i policens resterende periode, hvis bygherren ikke har tegnet en erstatningsforsikring for den resterende dækningsperiode, og hvis bygherren er gået eller går konkurs.
Det foreslås endvidere, at virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede e-penge eller til at udbyde betalingstjenester vil skulle have en whist-leblowerordning. Ændringen vil være med til at forebygge lovovertrædelser, idet whistleblowerordningen vil sikre, at også ansatte i virksomheder med begrænset tilladelse anonymt vil kunne indberette lovovertrædelser eller potentielle lovovertrædelser gennem en særlig, uafhængig og selvstændig kanal.

Det foreslås yderligere at bemyndige erhvervsministeren til at fastsætte nær-mere regler om, at udbydere af boliglån skal udlevere et standardiseret nøg-letalsdokument til forbrugere ved fremsættelse af tilbud om realkreditlån og realkreditlignende lån.
Endvidere indeholder lovforslaget en ændring, hvorefter det fremover bliver muligt at foretage indløsning af minoritetskapitalejere efter en ny procedure. Ændringen vil medføre, at indløsning af minoritetskapitalejere, hvor kapital-andele er udstedt igennem en værdipapircentral, kan ske effektivt og hurtigt via den udstedende værdipapircentral og de kontoførende institutter. Dermed kan minoritetskapitalejere få hurtigere adgang til indløsningssummen.

Lovforslaget indeholder desuden en række ændringer af den finansielle regulering, herunder som følge af EU-regulering.

Høring
Udkastet til lovforslaget er sendt i høring hos en række organisationer og myndigheder, som fremgår af vedlagte høringsliste.
Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 3. oktober 2019 kl. 12.00.

Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til hoeringer@ftnet.dk med kopi til bjj@ftnet.dk og tff@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Benjamin Juul Johansen.

Kontaktperson: Benjamin Juul Johansen
Direkte tlf.nr.: 4193 3552
Finanstilsynet offentliggør eventuelle høringssvar på høringsportalen.
Finanstilsynet er


Lovforslag
Finanstilsynet
Samfundsstruktur
03-10-2019
03-12-2019
2018/2019
Benjamin Juul Johansen
bjj@ftnet.dk
05-09-2019

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsliste 402,005 kB
Høringsbrev 97,309 kB
Udkast til lov 1,490 MB