Høring

Høring

Bilskrotbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af skrotningsgodtgørelse

Ændringen af bekendtgørelsen indeholder blandt andet følgende elementer:

 Digitalt system til udbetaling af skrotningsgodtgørelse

Bekendtgørelsen indfører krav om, at personer der ønsker at skrotte deres bil, ophuggere, forhandlere og autoværksteder, benytter den nye digitale selvbetjeningsløsning til anmodning om og udbetaling af skrotningsgodtgørelse.

Autoværksteder får adgang til at modtage udtjente motorkøretøjer

Det foreslås, at autoværksteder, der er anmeldt efter § 5 i autoværksted-bekendtgørelsen, får mulighed for at modtage udtjente køretøjer til ophugning på vegne af en ophugger. Adgangen til at modtage biler til ophugning foreslås udvidet, således at både autoværksteder og forhandlere kan indgå en aftale med en autoriseret ophugger om at modtage udtjente køretøjer på dennes vegne. I forlængelse heraf foreslås det, at forhandlere og autoværksteder også modtager adgang til den digitale platform for udbetaling af skrotningsgodtgørelse og skal anvende denne til registrering af modtagne udtjente køretøjer.

Oplagringspladser til oplagring af udtjente motorkøretøjer

Det foreslås, at kravene til oplagring af motorkøretøjer formaliseres, således at kravene til oplagring af motorkøretøjer, herunder også midlertidig oplagring, klart fremgår af bekendtgørelsen, samt at der stilles de samme betingelser til oplagring af køretøjer, som der er for affaldsbehandlerens oplagring af køretøjer på det sted, hvor miljøbehandlingen foretages.

Udbetaling af skrotningsgodtgørelse vil ske digitalt via NemKonto

Bekendtgørelsen indfører krav om, at skrotningsgodtgørelsen indbetales på den sidst registrerede ejers NemKonto. Udbetalingen vil ske via det digitale system.

Etablering af mulighed for forsøg på salg af skrotbiler i op til seks måneder efter aftale mellem borger og ophugger/forhandler/autoværksted

Det foreslås at gøre det muligt for en bilejer at indgå en aftale med modtageren af det udtjente køretøj om, at denne må forsøge at sælge bilen i stedet for at skrotte den. Såfremt bilen ikke kan sælges, vil det digitale system reagere senest efter seks måneder og ”forlange” bilen skrottet. I den situation vil køretøjets ejer modtage et beløb, typisk kontant, fra ophuggeren, forhandleren eller autoværkstedet hvor køretøjet er indleveret. Dette mod, at køretøjets ejer transporterer sit krav på skrotningsgodtgørelse til ophuggeren, forhandleren eller autoværkstedet af det udtjente køretøj. 

Bekendtgørelser
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø
28-10-2019
28-12-2019
01-01-2020
2018/2019
Amalie Wang Norus
amwno@mfvm.dk
02-09-2019

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsbrev 144,419 kB
Bekendtgørelsesudkast 517,024 kB
Høringsliste 108,834 kB
Høringsnotat
Høringsnotat 331,192 kB
Høringssvar
Høringssvar 2,349 MB