Til finansiering af pensionsudgifter for nuværende og tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer har kirkekasserne siden 2007 indbetalt et pensionsbidrag til fællesfonden, som er folkekirkens fælleskasse. Da pensionsbidraget blev indført ved en ændring af økonomiloven, var det forudsat, at pensionsbidraget skulle dække de fremtidigt optjente pensionsforpligtelser.

På baggrund af en aktuarberegning blev pensionsbidraget i 2007 fastsat til 18,4 pct., som opkræves af den pensionsgivende løn.

En ny beregning fra 2018 viser imidlertid, at denne ordning har været underfinansieret, og at det vil kræve en markant forøgelse af kirkekassernes pensionsbidrag, hvis fællesfondens pensionsforpligtelser siden 2007 skal kunne dækkes fuldt ud af pensionsbidraget.

Med lovforslaget præciseres det, at det er kirkeministeren, der fastsætter størrelsen på pensionsbidraget. Lovforslaget har samtidig til formål at fastholde kirkekassernes pensionsbidrag på det nuværende niveau på 18,4 pct. af den pensionsgivende løn til tjenestemandsansatte kirkefunktionærer.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at den del af pensionsforpligtelsen, der ikke kan dækkes af de indbetalte pensionsbidrag fra kirkekasserne, kan finansieres af fællesfonden. Med denne ordning vil folkekirken bære byrden i fællesskab og dermed sikre en mere jævn og solidarisk finansiering af pensionsbyrden.

Lovforslaget præciserer endvidere, at kirkeministeren kan fastsætte regler for anbringelse af fællesfondens likviditet, forsikringsreserve og pensionshensættelser m.v. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler, der muliggør, at fællesfonden gennem aktive investeringer kan sikres bedst mulig forrentning af indbetalte pensionsbidrag. En bedre forrentning vil sænke behovet for at tilføre midler fra fællesfondens gennem ligningsmidler fra landskirkeskatten til at finansiere pensionsforpligtelsen.

Det bemærkes, at Kirkeministeriet under høringsperioden arbejder videre med mulige forvaltningsmodeller og investeringsrammer.