Høring

Høring

Høring over udkast til bekendtgørelse om behandlingstestamenter samt vejledninger om fravalg af livsforlængende behandling

Høring over udkast til bekendtgørelse om behandlingstestamenter samt vejledninger om fravalg af livsforlængende behandling

Baggrunden for udstedelsen af bekendtgørelsen om behandlingstestamenter og revisionen af vejledningerne er, at der er vedtaget en ændring af sundhedsloven om øget selvbestemmelse i forhold til fravalg af behandling, herunder behandlingstestamenter (lov nr. 254 af 6. april 2018), som træder i kraft den 1. januar 2019.

 

Bekendtgørelse om behandlingstestamenter

Den elektroniske løsning for både livstestamenteregistret og behandlingstestamentet, som bliver tilgængelig den 27. november 2018, vil give læger mulighed for selv at kunne slå op for at se, om en konkret patient har et livs- eller behandlingstestamente. Borgere vil fra den 1. januar 2019 kunne oprette et behandlingstestamente via www.sundhed.dk, som det allerede er muligt i forhold til livstestamenter. Såfremt man som borger ikke har mulighed for at anvende digital selvbetjening, stiller Sundhedsdatastyrelsen en anden mulighed til rådighed i relation til oprettelse, adgang, ændring eller tilbagekaldelse af behandlingstestamentet.  

 

Vejledninger om fravalg af livsforlængende behandling

Der er i vejledningerne tilføjet nye afsnit om behandlingstestamenter og livstestamenter, nye afsnit om håndtering af uenighed/tvivl (blandt fagligt personale og mellem patient/nærmeste pårørende og læge) samt afsnit om sektorskift vedrørende håndtering af henholdsvis aktuelt fagligt fravalg og aktuelt patientfravalg af livsforlængende behandling.


Der henvises til høringsbrevet.

Bekendtgørelser
Sundhed
06-11-2018
06-01-2019
01-01-2019
2018/2019
Mie Hindborg Johansen
mjo@sst.dk
09-10-2018