Høring

Høring

Høring over bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land uden for de nationale testcentre

Udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land uden for de nationale testcentre
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 26. september 2017 stemmeaftale om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019, herunder en særordning for forsøgsmøller på land.

I februar 2018 besluttede parterne at ændre stemmeaftalen med tilføjelse af en særordning for forsøgsmøller uden for de to nationale testcentre for store vindmøller. Dermed er der aftalt to særordninger for forsøgsmøller på land.

Formålet med ordningen er at understøtte og bidrage til at styrke forholdene for forsøgsmøller i Danmark og fastholde Danmarks position som et globalt foregangsland på test og udvikling af vindmøller, der kan sikre den danske vindbranches konkurrencedygtighed til gavn for danske arbejdspladser, eksport og klimaet.

Særordningen for forsøgsvindmøller uden for testcentrene udgør statsstøtte i form af et tilskud, som er godkendt af Europa-Kommissionen ved statsstøttegodkendelse SA.50717 (2018/N) i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 af 28. juni 2014, (EU-Tidende 2014, nr. C 200, s. 1).

Der er afsat en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019. Puljerne søges efter først-til-mølle-princippet. Der gives støtte i en periode på op til 20 år, hvor forsøgsmøller, der opnår tilsagn i 2018, modtager et pristillæg på 11 øre/kWh, og forsøgsmøller, der opnår tilsagn i 2019, modtager et pristillæg svarende til gennemsnittet af de vindende bud i det teknologineutrale udbud for 2018.

Bekendtgørelsen indeholder derfor kun regler for tilsagn meddelt i 2018. Når pristillægget for 2019 er kendt, ændres bekendtgørelsen så pristillægget for 2019 fremgår.
Bekendtgørelser
Energistyrelsen
Energi- og vandforsyning
03-10-2018
19-11-2018
2017/2018
Katrine Pilmark Elkjær
kfe@ens.dk
05-09-2018

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsversion af bekendtgørelse 196,442 kB
Høringsbrev 115,623 kB
Ekstern høringsliste 228,107 kB
Høringsnotat
Høringnotat 240,713 kB
Høringssvar
Høringssvar 376,198 kB