Høring

Høring

Ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen med tilhørende kortbekendtgørelse og miljørapport

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Udkast til husdyrgødningsbekendtgørelsen og tilhørende udkast til bekendtgørelse om afgrænsning af oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter sendes nu i offentlig høring frem til den 23. april 2018. Af udkastet fremgår det, hvilke oplande til søer, der foreslås omfattet af krav om skærpede fosforlofter. Oplandene afgrænses ved koordinater i den tilhørende kortbekendtgørelse.

Udkast til husdyrgødningsbekendtgørelsen indeholder desuden forslag til ændringer vedrørende forbrænding af husdyrgødning. Det foreslås således, at forbrænding af husdyrgødning på et anlæg godkendt efter biproduktforordningen bliver et alternativ til udbringning af husdyrgødning på linje med forbrænding på et miljøgodkendt affaldsforbrændingsanlæg. Der lægges endvidere op til en lempeligere regulering af tildelingen af fosfor til visse frilandsgrønsager, og den hidtidige praksis for dispensationer fra lukkeperioden til udbringning af rodfrugtvaskevand og grønsaft foreslås indarbejdet i husdyrgødningsbekendtgørelsen som generelle regler. Derudover foreslås en række mindre justeringer og præciseringer i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at flere af de foreslåede ændringer er omfattet af kravet om miljøvurdering. Derfor er der udarbejdet en miljørapport, som sendes i offentlig høring i samme periode som bekendtgørelserne.

Bekendtgørelser
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø
23-04-2018
23-06-2018
01-08-2018
2017/2018
Lise Viftrup
lisvi@mfvm.dk
21-03-2018