Høring

Høring

Forslag til lov om ændring af landbrugsstøtteloven (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen)

Forslag til lov om ændring af landbrugsstøtteloven

Formålet med lovforslaget er, at pant i betalingsrettigheder skal meddeles Miljø- og Fødevareministeren (i praksis Landbrugsstyrelsen) for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og kreditorer. Samtidig bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om registrering af pant i betalingsrettigheder og om opkrævning af gebyr.  

Derudover indeholder forslaget overgangsregler. Det skal sikre, at pant meddelt Landbrugsstyrelsen inden Vestre Landsrets kendelse af 7. juli 2017, fortsat er beskyttet fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er givet. Panthaver behøver ikke at give ny meddelelse om pantet. Beskyttelsen vil dog ikke kunne gøres gældende overfor en eventuel anden godtroende panthaver, hvis rettigheder er blevet tinglyst.  

Tinglysning vil være den korrekte måde at beskytte pantet på, indtil lovændringen træder i kraft. Når loven er trådt i kraft, vil Landbrugsstyrelsen i en periode åbne for, at tinglyst pant kan blive registreret hos styrelsen uden gebyr. Panthaver skal give besked om det tinglyste pant.

Lovforslag nr. L 129 er fremsat den 25. januar 2018 og vedtaget ved 3. behandlingen den 15. marts 2018. Behandlingen af lovforslaget kan findes på Folketingets hjemmeside: http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l129/index.htm

Lov nr. 222 af 20. marts 2018 er offentliggjort i Lovtidende den 21. marts 2018: https://www.lovtidende.dk/Forms/L0700.aspx?s31=10&s19=222&s20=2018



Lovforslag
Erhverv
18-12-2017
18-02-2018
01-03-2018
2017/2018
11-12-2017

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Lovforslag 256,299 kB
høringsbrev 122,045 kB
Erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering 86,852 kB
høringsliste 139,394 kB
Høringsnotat
Høringsnotat 36,560 kB
Høringssvar
Høringssvar 763 kB