Høring

Høring

Fornyet høring af bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v. (nettilslutningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v.

Bekendtgørelsen har været i høring i perioden den 15. november 2017 til den 29. november 2017 som følge af lovforslag L66, som overfører en række opgaver vedrørende administration af støtte- og tilskudsordninger til vedvarende energi og anden miljøvenlig energiproduktion samt relaterede myndighedsopgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren. Endvidere blev bekendtgørelsen ændret, så Energinet fremadrettet kan afskrive ilandføringskabler fra de kystnære havvindmøller over deres tariffer efter elforsyningsloven § 8, stk. 2.

Energistyrelsen er under høringen blevet opmærksom på, at klagebestemmelsen i bekendtgørelsens § 35 bør ændres, så den stemmer overens med Energitilsynets gebyrbekendtgørelse på VE-området for betaling til Energitilsynet, der ligeledes forventes at træde i kraft 1. januar 2018.

Energitilsynet har ændret deres gebyrbekendtgørelse som en konsekvens af lovforslag nr. L66, hvorefter administrationen af en række støtteordninger til vedvarende energi flyttes fra Energinet til Energistyrelsen. Hidtil har Energitilsynet været klagesagsbehandler for afgørelser om tilsagn vedr. pristillæg og har derefter opkrævet klagesagsgebyr hos Energinet. Efter L66 ville Energitilsynet fremover skulle opkræve gebyrer hos Energistyrelsen. Der er ikke praksis for, at de to myndigheder er klageorgan for hinanden, og med ændringerne til bekendtgørelsen vil Energitilsynet ikke længere være klagemyndighed i sager vedr. pristillæg for vindmøller, jf. bekendtgørelse nr. 393 af 26. april 2017 §§ 29 og 30, stk. 1-4.

Ændringerne betyder, at virksomheder og privates klageadgang forenkles, således at afgørelser efter bekendtgørelsens §§ 29 og 30, stk. 1-4 påklages til Energiklagenævnet, og ikke først igennem Energitilsynet.

I forbindelse med ændringen i klageadgangen i § 35, har Energistyrelsen desuden fundet det hensigtsmæssigt at sammenskrive klagebestemmelserne i §§ 37-39 til en ny § 38, samt lade §§ 24, stk. 2 og § 31 udgå, da klageadgangen hertil allerede er reguleret af § 30, nr. 5 og 6.

Modtagne høringssvar vil blive sendt til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg og offentliggjort på Høringsportalen.
Bekendtgørelser
Energistyrelsen
Energi- og vandforsyning
14-12-2017
14-02-2018
01-01-2018
2017/2018
Maria Louise Flachs
malfl@ens.dk
07-12-2017

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Ekstern høringsliste 118,412 kB
Høringsbrev 116,820 kB
Udkast til bekendtgørelse 19,565 kB