Bekendtgørelserne udstedes som følge af forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked), er fremsat den 14. november 2017. Lovforslaget forventes vedtaget 20. december 2017, og udstedelsen af vedlagte bekendtgørelser og vejledninger sker med forbehold herfor.
Det fremgår af lovforslaget om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret, allerede med virkning fra den 1. januar 2018 kan medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet for ret til dagpenge, beregning af dagpenge og forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge. De nævnte bekendtgørelser og vejledninger er derfor tilrettet i overensstemmelse hermed.
Desuden vedlægges udkast til bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse nr. 819 af 23. juni 2017 om udbetaling af dagpenge. Bekendtgørelsen skyldes beslutningen om at udskyde tidspunktet for ikrafttræden af de nye regler om supplerende dagpenge, jf. § 1, nr. 57 og 70, i lov nr. 624 af 8. juni 2016.