Høring

Høring

Høring over udkast til bekendtgørelse om forsikringsselskabers rekonstruktion, konkurs, tvangsopløsning eller likvidation

Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om forsikringsselskabers rekonstruktion, konkurs, tvangsopløsning eller likvidation i høring. Hele udkastet kan downloades nedenstående.

Bekendtgørelsen er gennemfører hele eller dele af artiklerne 267-274 og artikel 280-296 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EU af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), som ændret ved direktiv 2014/51/EU (Omnibus II). Med dette udkast gennemføres desuden hele eller dele af artiklerne 268, 271, 280 og 284.

Med de foreslåede ændringer gennemføres Solvens II-direktivets definitioner af »likvidation«, »likvidator«, »saneringsforanstaltninger«, »administrator«, og »forsikringskrav«. Derudover gennemføres krav til sprog for offentliggørelse af indledning af rekonstruktionsbehandling, afsigelse af konkursdekret eller beslutning om tvangsopløsning eller likvidation samt krav om regelmæssig underretning af kreditorer ved tvangsopløsning eller likvidation. Der henvises i øvrigt til høringsbrevet.

Grundet hensynet til fuld gennemførelse af Solvens II-direktivet vil bekendtgørelsen træde i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Udkastet er desuden sendt i høring hos en række organisationer.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet senest den 9. oktober 2017.

Bemærkninger kan sendes pr. mail til nsv@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att. Natasja Uldall Svennevig.

Kontaktperson: Natasja Uldall Svennevig

Direkte tlf.nr.:+45 41 93 35 38

Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet her på Høringsportalen.

Finanstilsynet er en styrelse i Erhvervs- og Vækstministeriet. Fi­nans­til­sy­nets pri­mære op­gave er at føre tilsyn med den finan­sielle sek­tor. Des­uden deltager Fi­nans­til­synet inden for sit an­svarsområde i lov­giv­nings- og EU-arbej­de om den finansielle sektor.

 

Bekendtgørelser
Finanstilsynet
Samfundsstruktur
09-10-2017
09-12-2017
2016/2017
Natasja Uldall Svennevig
nsv@ftnet.dk
29-09-2017

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsliste 21,043 kB
Høringsbrev 93,381 kB
Udkast til bekendtgørelse 144,272 kB
Sammenligningstabel - Bekendtgørelse om rekonstruktion m.v 259,029 kB
Høringssvar
Høringssvar 1,016 MB