NRL støtter alment praktiserende læger i valget mellem tilgængelige lægemidler inden for en defineret lægemiddelgruppe og til en udvalgt patientgruppe. NRL omfatter kun sygdomme og lægemidler, hvor iværksættelse samt opfølgning af farmakologisk behandling forventes at kunne foregå i almen praksis. NRL er ikke en behandlingsvejledning men beslutningsstøtte til valg eller fravalg af et lægemiddel inden for en given lægemiddelgruppe til en konkret patientgruppe. Lægemidlers pris eller deres tilskudsstatus indgår ikke i vurderingen.
Udkastet til baggrundsnotatet er sendt i bred offentlig høring via Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk).Udkastet til baggrundsnotatet er sendt i høring hos organisationer, myndigheder mv. anført på høringslisten.
Sundhedsstyrelsen skal bede om bemærkninger og kommentarer til udkastet fremsendt elektronisk til IRF i Sundhedsstyrelsen på irf@sst.dk senest den 20. september 2017 kl. 12.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Simon Tarp på mail: sita@sst.dk eller tlf. 93 59 01 60.