Høring

Høring

Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr

Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr

Fødevarestyrelsen sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr i høring. Med lovforslaget foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse i dyreværnsloven til at fastsætte krav om uddannelse vedrørende dyrevelfærd. Samtidig foreslås den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lov om hold af dyr, der indeholder en hjemmel til at fastsætte uddannelseskrav med såvel dyresundheds- som dyrevelfærdsmæssigt sigte, ændret således, at bestemmelsen fremover alene vil give hjemmel til at fastsætte krav om uddannelse vedrørende dyresundhed. De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser er i lighed med tilsvarende bestemmelser i en række andre love på Miljø- og Fødevareministeriets område udformet som generelle hjemler. På nuværende tidspunkt er det alene hensigten at udarbejde regler om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for erhvervsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i dyreværnsloven. Det bemærkes, at regler udstedt med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lov om hold af dyr forbliver gældende.

Derudover foreslås det, at der i dyreværnsloven indsættes en bemyndigelse til, at der administrativt kan fastsættes regler om offentliggørelse af kontrolresultater, sådan som det kendes fra blandt andet fødevareområdet. Den foreslåede bestemmelse er i lighed med tilsvarende bestemmelser i en række andre love på Miljø- og Fødevareministeriets område udformet som en generel hjemmel. På nuværende tidspunkt påtænkes den alene anvendt til at indføre en offentliggørelsesordning på hundeområdet.

Det foreslås, at lovændringerne træder i kraft den 15. januar 2018.

 

Lovforslag
Fødevarestyrelsen
Erhverv
04-08-2017
04-10-2017
15-01-2018
2016/2017
22-06-2017

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsbrev 119,159 kB
Høringsliste 150,767 kB
Lovforslag 437,714 kB
Høringsnotat
Høringsnotat 209,689 kB
Høringssvar
Høringssvar 452,865 kB