Bekendtgørelse om anvendelse af
administrative bødeforlæg ved overtrædelse af markedsføringsloven eller regler
i medfør heraf
I medfør
af § 30 a i lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 25.
september 2013, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:
Anvendelsesområde
m.v.
§ 1. I sager om overtrædelse af markedsføringsloven eller
regler udstedt i medfør heraf omfattet af § 2, der ikke skønnes at medføre
højere straf end bøde, kan Forbrugerombudsmanden i et bødeforelæg tilkendegive,
at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere
angiven frist at betale den bøde, der er angivet i bødeforelægget.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et
anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder
tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter denne bekendtgørelse
Overtrædelser
der kan søges afgjort ved bødeforelæg
§ 2. En erhvervsdrivendes overtrædelse af
markedsføringslovens § 10, stk. 1, om uanmodet henvendelse til bestemte
aftagere, kan søges afgjort ved bødeforlæg i sager, der vedrører til og med 500
uanmodede henvendelser.
Bødens
vedtagelse og betaling m.v.
§ 3. Vedtages bøden
inden den frist, der er angivet i bødeforlægget, bortfalder videre
strafforfølgning. Vedtagelsen af et bødeforlæg har samme virkning som en dom.
Fristen kan efter anmodning forlænges af
Forbrugerombudsmanden.
Stk. 2. Vedtagelse sker enten ved returnering af bødeforelægget
i underskreven stand til Forbrugerombudsmanden eller ved betaling af bøden.
Stk. 3. Betaling af bøden kan
ske ved elektronisk betaling eller ved benyttelsen af det giroindbetalingskort,
der er vedlagt bødeforlægget.
Ikrafttræden
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, den
XX 2017
Jakob Hald
/Flemming
Steen Nielsen