Børne- og Socialministeriet sender hermed følgende udkast til bekendtgørelser i høring:
Bekendtgørelse om et autorisationsregister og offentliggørelse af afgørelser m.v. i tilsynssager på psykologområdet.
Bekendtgørelse om betaling af gebyr for behandling af ansøgning om autorisation som psykolog.
Bekendtgørelse af forretningsorden for Psykolognævnet.
Bekendtgørelse om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser.
Bekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som psykolog eller autoriseret psykolog samt til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Bekendtgørelserne er udarbejdede som følge af Folketingets vedtagelse af lov nr. 190 af 27. februar 2017 om ændring af lov om psykologer m.v. samt det færøske Lagtings vedtagelse af anordning om ikrafttrædelse for Færøerne af denne ændringslov.
Børne- og Socialministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger er ministeriet i hænde senest mandag den 12. juni 2017.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til masz@sm.dk med kopi til lovint@sm.dk. Ministeriet anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger ikke fremsendes både pr. brevpost og pr. mail.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til fuldmægtig Maria Schultz, Jura og Internationale forhold, på telefon 41 85 11 18 eller chefkonsulent Birgitte Buchwald Jørgensen, Jura og Internationale forhold, på telefon 41 85 11 05.