Høring

Høring

Høring over udkast til bygningsreglement 2018 og bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet udkast til bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2018 og udkast til bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet. Bekendtgørelserne sendes i samlet høring med frist for svar den 11. juni 2017.

Bygningsreglement 2018 indeholder følgende:

  • Ny struktur i bygningsreglementet

  • Afskaffelse af den tekniske byggesagsbehandling og ændring af de administrative bestemmelser

  • Overgangsordning for teknisk byggesagsbehandling ved kommunalbestyrelsen

  • Nye konstruktions- og brandklasser

  • Overførsel af driftsmæssige bestemmelser for hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker fra beredskabslovgivningen

  • Stikprøvekontrol


Den nye bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet indeholder følgende:

  • Krav til akkreditering af certificeringsorganer, der skal certificere personer efter bekendtgørelsen

  • Krav til personer, der ønsker certificering som statiker eller brandrådgiver, herunder også udenlandske personer

  • Krav til den certificerede statikers og brandrådgivers virke

  • Krav til kontrol af de certificerede personer

     

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal gøre høringsparterne opmærksom på, at der udarbejdes en række vejledninger til bygningsreglement 2018 og bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet. Vejledningerne udarbejdes i andet halvår af 2017 og offentliggøres på styrelsens hjemmeside, inden bekendtgørelserne træder i kraft 1. januar 2018.

Med udkastet fremsendes skema til kommentering af bekendtgørelserne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal anmode høringsparterne om at benytte dette skema ved svar på høringen.

Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sideløbende gennemfører en høring over ændringer til bygningsreglement 2015 med høringsfrist den 10. maj 2017. Bemærkninger til ændringsbekendtgørelsen vil også blive taget i betragtning i opfølgningen på høringen af bygningsreglement 2018.

Bekendtgørelser
Bolig- og bygningsforhold
11-06-2017
11-08-2017
01-01-2018
2016/2017
Anne-Sofie Bang Lassesen
asbl@tbst.dk
05-05-2017