Høring

Høring

Høring af en række bekendtgørelser på forsikringsområdet

Høring af en række bekendtgørelser på forsikringsområdet

Finanstilsynet sender hermed udkast til en række bekendtgørelser på forsikringsområdet i høring:

  1. Bekendtgørelse om frister for indberetninger af de kvantitative indberetningsskemaer for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

  2. Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

  3. Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for koncerner m.v.

  4. Bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

  5. Bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af en intern model for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

  6. Bekendtgørelse om rapporter om solvens og finansiel situation for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

  7. Bekendtgørelse om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

  8. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.

 

Bekendtgørelserne sendes samlet i høring, da der foretages ensartede ændringer i samtlige bekendtgørelser.

Bekendtgørelserne foreslås ændret som følge af vedtagelsen af lov nr. 1549 af 13. december 2016 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love, der træder i kraft den 1. juli 2017. Med denne lov foretages blandt andet en ændring af § 175 b i lov om finansiel virksomhed, der fastlægger de nærmere regler om koncernsolvens og koncerntilsyn, med henblik på at skabe overensstemmelse mellem koncerndefinitionerne i henholdsvis lov om finansiel virksomhed og Solvens II-direktivet (direktiv 2009/138/EF). Koncerndefinitionen i Solvens II-direktivet er bredere end koncerndefinitionen i lov om finansiel virksomhed, hvorfor ændringen har betydning for anvendelsesområdet for reglerne om koncerntilsyn på forsikringsområdet.

For at sikre at anvendelsesområdet for reglerne om koncerntilsyn på forsikringsområdet er ens i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri ændres ovenstående bekendtgørelser i overensstemmelse med ændringerne foretaget i lov om finansiel virksomhed. For enkelte af bekendtgørelserne foretages desuden øvrige tilpasninger.

Du kan læse nærmere om ændringerne i høringsbrevet.

Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft den 1. juli 2017.

Udkastene er sendt i høring hos en række organisationer og myndigheder.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsesudkastene senest den 3. april 2017.

Bemærkninger kan sendes pr. mail til cht@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att. Christian Turley.

Kontaktperson: Christian Turley

Direkte tlf.nr.:+45 33 55 82 01

 

Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet på Høringsportalen.

Finanstilsynet er en styrelse i Erhvervs­ministeriet. Fi­nans­til­sy­nets pri­mære op­gave er at føre tilsyn med den finan­sielle sek­tor. Des­uden deltager Fi­nans­til­synet inden for sit an­svarsområde i lov­giv­nings- og EU-arbej­de om den finansielle sektor.

 

Bekendtgørelser
Finanstilsynet
Samfundsstruktur
03-04-2017
03-06-2017
01-07-2017
2016/2017
06-03-2017