Baggrunden for ændringen af
bekendtgørelsen er, at det er besluttet at:
Baggrund for ændringer
Ændring af grænseværdierne for antibiotikaforbrug i svinebesætninger
Fra 2014 – 2016 er forbruget af
antibiotika til svin faldet med 9,1 pct. Fødevarestyrelsen vurderer derfor, at
grænseværdierne bør reduceres med 7,5 pct. i forhold til det nuværende niveau
såfremt en reduktion af det samlede forbrug på 15 pct. i perioden 2015 – 2018 skal
nås.
Ændring af faktorerne for vægtning af antibiotika
Simple penicilliner,
pleuromutiliner, trimethoprim og sulfonamider vægtes fremadrettet med faktor 1
på baggrund af den seneste ændring af faktoren på tetracyklin fra 1,2 til 1,5.
Med ændringen af faktoren for tetracyklin blev der skabt et stærkere incitament
til at fravælge tetracyklin og det vurderes derfor ikke længere nødvendigt at
have to kategorier som alternativer til tetracyklin.
Colistin vægtes fremadrettet
med faktor 10, da forbruget af colistin er stigende i Danmark. Der har været en
fordobling i kg fra 2013 til 2015 og forbruget er yderligere steget lidt i 2016.
Det vurderes endvidere af EU’s medicinagentur, at colistin bør klassificeres
sammen med fluorokinoloner og kritisk vigtige cefalosporiner.
For nærmere beskrivelse af ændringerne, se høringsbrev.