Finanstilsynet har i dag sendt et udkast til en ny vejledning i høring med titlen "Hvornår er oplysninger i en finansiel rapport intern viden?".
De virksomheder, der er forpligtet til at offentliggøre intern viden i henhold til artikel 17, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen, oplever en række udfordringer med at afgøre, hvilke oplysninger i deres finansielle rapporter der er intern viden.
Formålet med vejledningen er at minimere de udfordringer, der opstår, når der er intern viden i de finansielle rapporter (årsrapporter, halvårsrapporter mv.). Vejledningen er tænkt som et dynamisk værktøj, der løbende kan opdateres med nye eksempler.
Finanstilsynet forventer at offentliggøre vejledningen i foråret 2017.
Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 13. marts 2017 kl. 12. Bemærkninger kan sendes pr. e-mail til tgg@ftnet.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Tina Gade Gregersen, på tlf. 61 93 07 46.
Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet på Høringsportalen. Svarene kan læses i 5 måneder efter høringsfristen er udløbet.