Finanstilsynet sender hermed udkast til bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar i høring. Hele udkastet kan downloades nedenfor.
Udkastet til bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar skal erstatte bekendtgørelse nr. 1089 af 29. november 2011 om ansvarshavende aktuar.
Formålet med ændringen af bekendtgørelsen er at opdatere indholdet til ændrede regnskabsregler og begreber som følge af overgangen til Solvens II. Der sikres endvidere konsistens med ændringer i bekendtgørelse om kontributionsprincippet, som trådte i kraft 1. januar 2016.
De væsentligste ændringer er foretaget i bilagene til bekendtgørelsen, hvori kravene til indholdet i den ansvarshavende aktuars årlige beretning til Finanstilsynet er beskrevne.
Udkastet til bekendtgørelsen finder første gang anvendelse på beretningen, som skal indsendes i 2017 og som vedrører regnskabsåret 2016.
Udkastet er desuden sendt i høring hos en række organisationer.
Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til Christina H. Schipper Bjaaland senest den 6. december 2016.
Bemærkninger kan sendes pr. e-mail på chb@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Christina H. Schipper Bjaaland.
Kontaktperson: Christina H. Schipper Bjaaland
Direkte tlf.nr.: 33 55 82 67
Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet her på Høringsportalen.
Finanstilsynet er en styrelse i Erhvervs- og Vækstministeriet. Finanstilsynets primære opgave er at føre tilsyn med den finansielle sektor. Desuden deltager Finanstilsynet inden for sit ansvarsområde i lovgivnings- og EU-arbejde om den finansielle sektor.