Høring

Høring

Høring over to adoptionsretsakter for Færøerne

Høring over to adoptionsretsakter for Færøerne

Høring over to adoptionsretsakter for Færøerne:


1) Udkast til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (International adoption), lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenklinger på det familieretlige område m.v.)


2) Udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne af forskellige love om ændring af adoptionsloven


Social- og Indenrigsministeriet sender hermed vedlagte udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (International adoption), lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenklinger på det familieretlige område m.v.) og anordning om ikraftsættelsen for Færøerne af forskellige love om ændring af adoptionsloven i høring.

Adoptionsloven gælder ikke for Færøerne, men loven og en række ændringer af den er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Det er dog ikke alle ændringslove, der er sat i kraft for Færøerne.

Sundheds- og Indenrigsministeriet på Færøerne har anmodet om, at den seneste ændring af adoptionsloven (loven om et nyt adoptionssystem) sættes i kraft for Færøerne. Denne ændringslov, der navnlig vedrører international adoptionsformidling, kan sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Ikraftsættelsen af loven for Færøerne forudsætter imidlertid, at myndighedsstrukturen for Færøerne på adoptionsområdet opdateres, så den svarer til strukturen i Danmark. Denne opdatering af myndighedsstrukturen på Færøerne forudsætter bl.a., at dele af tidligere ændringslove sættes i kraft for Færøerne, og at adoptionsanordningen for Færøerne ændres.
Normalt kan ændringer af adoptionsloven sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, men i relation til en af ændringslovene og ændringen af adoptionsanordningen er der behov for en ny bemyndigelse til at sætte de relevante bestemmelser i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Vedlagte lovforslag indeholder alene disse bemyndigelser.
Ved vedlagte anordningsudkast sættes loven om et nyt adoptionssystem i kraft for Færøerne sammen med de tidligere lovændringer, der er nødvendige for, at myndighedsstrukturen for Færøerne på adoptionsområdet opdateres, så den svarer til strukturen i Danmark.
Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til de to udkast senest den 27. september 2016.

Bemærkninger bedes sendt til: familieret@sim.dk. Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på lth@sim.dk.

Lovforslag
Social og omsorg
27-09-2016
27-11-2016
01-01-2017
2015/2016
Lars Thøgersen
lth@sim.dk
31-08-2016

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsbrev 28,806 kB
Høringsliste 32,324 kB
Lovforslag 159,808 kB
Anordning 295,104 kB