Høring

Høring

Udkast til forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme i høring

Udkast til forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme i høring

Hermed sendes udkast til forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) i høring.

Udkastet kan downloades herunder.

Lovforslagets overordnede formål er at indføre nye reguleringsmæssige tiltag, der kan styrke indsatsen mod, at kriminelle misbruger danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering, og at forhindre, at den finansielle stabilitet og tilliden til det finansielle system skades som følge af misbrug af finansielle institutioner til hvidvask og finansiering af terrorisme. 

Lovforslaget gennemfører derfor de seneste internationale standarder fra Financial Action Task Force (FATF) fra 2012 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (4. hvidvaskdirektiv). Lovforslaget indeholder alene regler, der implementerer direktivet, og ikke eventuelle tiltag som opfølgning på Finanstilsynets undersøgelse i tilknytning til sagen om Panama-papers. Der vil således muligvis kunne blive en ekstra høring over sådanne eventuelle tiltag.

Vi er interesserede i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det skal fremsættes i Folketinget. Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest den 24. august 2016 kl. 12.00. Bemærkninger bedes sendt enten pr. post til Finanstilsynet, Juridisk kontor, Århusgade 110, 2100 København Ø, eller pr. e-mail til hoeringer@ftnet.dk med kopi til belhvl@ftnet.dk. Spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Mette Slotved Thomsen på tlf. + 45 61 93 07 29.

Finanstilsynet vil samtidig invitere til et dialogmøde om den nye hvidvasklov den 15. august fra kl. 13.00-16.00 i Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø. Inden mødet bedes interesserede indsende konkrete emner til drøftelse med udgangspunkt i lovforslaget. Et emne skal indeholde en kort beskrivelse af konkrete udfordringer. Ud fra de indsendte emner vil Finanstilsynet fastlægge dagsordenen for mødet. 


Tilmelding og indsendelse af emner kan ske indtil den 8. august 2016 via e-mail til belhvl@ftnet.dk.

Lovforslag
Finanstilsynet
Samfundsstruktur
24-08-2016
24-10-2016
24-08-2016
2015/2016
14-07-2016

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsbrev 71,793 kB
Høringsliste 153,595 kB
Udkast til lovforslag 2,711 MB
Høringsnotat
Høringsnotat 254,613 kB
Høringssvar
Høringssvar 9,870 MB