Med lovforslaget foreslås en række ændringer af de indretningsmæssige krav til hold af heste, herunder krav til loftshøjde, boksstørrelser, rumfang og lys. Derudover foreslås en række ændringer vedrørende ophold i folingsboks, antal heste på fold, adgang til fold og håndtering af heste.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017. Det bemærkes dog, at dele af forslaget vedrører ændringer i bestemmelser, som er omfattet af overgangsbestemmelser og derfor først træder i kraft den 1. januar 2020.