Høring

Høring

Høring over ny bekendtgørelse om medicintilskud samt ny bekendtgørelse om ansøgning om medicintilskud

Vedlagt er udkast til ny bekendtgørelse om medicintilskud samt ny bekendtgørelse om ansøgning om medicintilskud. De nye bekendtgørelser drejer sig primært om, at Lægemiddelstyrelsens praksis vedr. tilbagevirkende kraft på individuelle tilskud kodificeres.

Det foreslås ikke at ensrette muligheder for tilbagevirkende kraft ift. tilskuddene, da der er tale om tre forskellige typer af tilskud, hvor baggrunden for tildelingen af til-skuddene er forskellig. Enkelttilskud bevilliges typisk, hvis lægemidlet ikke har generelt tilskud og er af særlig behandlingsmæssig betydning for patienten og andre relevante behandlingsmetoder er uhensigtsmæssige. Forhøjet tilskud bevilliges typisk, når patienten ikke kan tåle det billigere lægemiddel og derfor får ordineret et dyrere, mens terminaltilskud typisk bevilliges, når patienten er døende og kun kan forventes at leve i kort tid, og hvor behandling med henblik på helbredelse må anses for udsigt-sløs.
I bekendtgørelsen om medicintilskud er der tale om følgende ændringer:

  •  Vedr. enkelttilskud kodificeres Lægemiddelstyrelsens praksis om at bevillige enkelttilskud med virkning fra 180 dage før styrelsens modtagelse af ansøgningen, uanset at ansøgningen ikke er fyldestgørende.
  •  Vedr. forhøjet tilskud kodificeres Lægemiddelstyrelsens praksis om, at forhø-jet tilskud kan bevilliges med virkning fra 14 dage før Lægemiddelstyrelsens modtagelse af ansøgningen.
  •  Vedr. terminaltilskud kodificereres Lægemiddelstyrelsens praksis om, at terminaltilskud kan bevilges med virkning fra 4 dage før styrelsens modtagelse af ansøgningen. Desuden kodificeres styrelsens praksis om, at der i særlige tilfælde - fx hvis lægen ikke er opmærksom på at ansøge i tide eller glemmer at søge om det i forbindelse med sektorovergange – kan bevilliges terminaltilskud med virkning fra 3 måneder før styrelsens modtagelse af an-søgningen. Endvidere kodificeres styrelsens praksis om, at terminaltilskud-det kan bevilliges med virkning fra 6 måneder før styrelsens modtagelse af ansøgningen i en situation, hvor en patient er død på ansøgningstidspunktet. Endelig kodificeres styrelsens praksis om at annullere en bevilling af terminaltilskud i tilfælde, hvor lægen erklærer, at patienten ikke længere er dø-ende, fx hvor nye forbedrede livsforlængende behandlingsformer fører til, at patienten ikke længere kan anses for at være døende. Samtidig tidsbegrænses terminaltilskuddet i 1 år, dog således, at der fortsat kan søges om fornyet terminaltilskudsbevilling, hvis patienten opfylder betingelserne herfor. Hvis ikke patienten opfylder betingelserne, vil der kunne søges om enkelttilskud, ligesom patienterne pr. 1. januar 2016 automatisk får kronikertilskud, hvis de opfylder betingelserne herfor.
    Det bemærkes, at den foreslåede ændring vedrørende terminaltilskud sker på baggrund af aftale af 11. februar 2016 om omlægning af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder til et risikobaseret tilsyn.
  •  Sammenskrivning af ændringsbekendtgørelse (nr. 761 af 26. juni 2007) til den eksisterende bekendtgørelse, nemlig bekendtgørelse nr. 180 af 17. marts 2005 om medicintilskud.
  •  Få tekst- og opbygningsmæssige justeringer med henblik på at opdatere bekendtgørelsens ordlyd, så den svarer til sundhedslovens bestemmelser.
I udkastet til en ny bekendtgørelse om ansøgning om medicintilskud foreslås følgende ændringer:
  •  Det præciseres, at en læge i tilfælde af, at patienten er død på ansøgnings-tidspunktet, skal erklære dette.
  •  Reglerne om ansøgning om kronikertilskud ophæves, da kronikerordningen er blevet automatiseret pr. 1. januar 2016.
  •  Der er indført digital ansøgning i Lægemiddelstyrelsen med virkning fra den 15. november 2015, hvorfor reglerne herom i bekendtgørelsen opdateres.
Bekendtgørelser
Sundhed
09-05-2016
09-07-2016
01-07-2016
2015/2016
11-04-2016

Dokumenter