Eksempel om brandsikring af stråtage
Der er i de senere år sket en udvikling i, hvordan stråtage på bygninger
brandsikres. For at tage højde for denne udvikling har Trafik- og
Byggestyrelsen vurderet, at der er behov for et tillæg til Eksempelsamlingen
om brandsikring af byggeri herom.
Trafik- og Byggestyrelsen har derfor udarbejdet et udkast til et nyt
eksempel om anvendelse af brandsikrede stråtage, hvilket adskiller
sig fra det eksisterende eksempel om anvendelse af almindelige stråtage
blandt andet med hensyn til afstandskrav. Det nye eksempel skal
fremadrettet tillige indgå i Eksempelsamlingen om brandsikring af
byggeri.
Eksempel om kabelklasser
Tilsvarende har Trafik- og Byggestyrelsen i forbindelse med udgivelsen
af den nye harmoniserede standard DS/EN 13501-6 og DS/EN
50575 og det deraf følgende krav om CE-mærkning af kabler ved
markedsføring vurderet, at der er behov for et tillæg til Eksempelsamlingen
om brandsikring af byggeri herom.
Trafik- og Byggestyrelsen har derfor udarbejdet udkast til tillæg til Eksempelsamling
om brandsikring af byggeri, som beskriver nye klasser
for brandsikrede kabler. Tillægget skal fremadrettet indgå i Eksempelsamlingen
om brandsikring af byggeri.
Tillægget skal gøre det lettere for at vurdere, hvilke af de i standardrene
beskrevne kabelklasser der er relevante at anvende i en dansk
kontekst.