I henhold til forordning
1333/2008 om tilsætningsstoffer, er der stillet forslag om anvendelse af diverse
tilsætningsstoffer i spiselige kaseinater. Dette sker ved en ændring af bilag II i
forordning 1333/2008 om tilsætningsstoffer.
Forslaget drejer sig om
anvendelse af stofferne calciumcarbonat (E 170), natriumcitrater (E 331),
kaliumcitrater (E 332), calciumcitrater (E 333), natriumphosphater (E 339),
kaliumphosphater (E 340), calciumphosphater (E 341), magnesiumphosphater (E
343), kaliumcarbonater (E 501), ammoniumcarbonater (E 503), magnesiumcarbonater
(E 504), natriumhydroxid (E 524), kaliumhydroxid (E 525), calciumhydroxid (E
526), ammoniumhydroxid (E 527) og magnesiumhydroxid (E 528) som surhedsregulerende
midler.
De ovenfor nævnte
tilsætningsstoffer reguleres allerede i direktiv 2015/2203 om kasein og
kaseinater til konsum. For at skabe klarhed over reglerne foreslår
Kommissionen, at de tilladte tilsætningsstoffer til spiselige kaseinater også fremgår
af forordning 1333/2008. I den sammenhæng er behov for at etablere en ny
fødevarekategori – nemlig kategori 1.9 Spiselige kaseinater.
Forslaget forventes at komme
til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 4. februar 2016.
Vedhæftet er Kommissionens
forslag.
Fødevarestyrelsen skal bede om
eventuelle bemærkninger og kommentarer til forslaget senest den 29. januar 2016
kl. 14.00 pr. e-mail til ang@fvst.dk.