1. Ny samlet regulering af droneområdet
Droneteknologien udvikler sig med høj hastighed i disse år, hvilket giver et stort vækstpotentiale og mange erhvervs- og anvendelsesmuligheder med høj nytteværdi for samfundet.
Medio 2013 nedsatte den tidligere regering derfor en tværministeriel arbejdsgruppe til at se på reguleringsbehovet vedrørende civile droner. Arbejdsgruppen har bestået af Justitsministeriet (herunder Politiets Efterretningstjeneste og Rigspolitiet), Erhvervs- og Vækstministeriet (ved Erhvervsstyrelsen), Forsvarsministeriet (ved Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse) og Transport- og Bygningsministeriet med Trafik- og Byggestyrelsen som formand.
Lovforslaget tager udgangspunkt i arbejdsgruppens anbefalinger. Med lovforslaget sikres det kraftigt voksende droneområde således bl.a. en tidssvarende og stærkere forankring i luftfartsloven end tilfældet er i dag. Lovforslaget forsøger også at skabe en reguleringsmæssig balance. På den ene side skal der skabes klare vækstvilkår for erhvervslivet. På den anden side skal reglerne tage hensyn til flyve- og personsikkerhed, privatlivets fred og kunne tilpasses kon-krete tiltag fra EU og internationalt.
Med lovforslaget gøres reguleringen af droneområdet endvidere risikobaseret i stedet for at duplikere den meget detaljerede luftfartsregulering. Ydermere foreslås en regulering, som er simpel og let forståelig, da den retter sig mod en meget bred brugergruppe. En risikobaseret og simpel regulering vil samtidig skabe klare rammer for erhvervslivets udnyttelse af droneteknologien.
Da der endnu ikke er udviklet tekniske standarder m.v. til betryggelse af droners luftdygtighed, lægger forslaget op til primært at regulere mindre droner ved at stille krav til, hvor de må flyve (operative krav), og hvad føreren skal kunne (kompetencekrav og ansvar).
2. Regler om administration af afgifter og gebyrer
Forslaget indebærer endvidere en justering af den nuværende model for finansieringen af Trafik- og Byggestyrelsens tilsynsvirksomhed og øvrige opgaver på luftfartsområdet.
Således skal satsen for safety-bidraget, der er en ikke-fiskal afgift, fremover ikke fastsættes direkte i loven, men fastsættes administrativt af transport- og bygningsministeren årligt i henhold til gældende regler i budgetvejledningen.
Med forslaget præciseres det i loven, at Trafik- og Byggestyrelsen kan opkræve gebyr for kurser i relation til security og luftfartsområdet generelt og at safety-bidraget dækker omkostninger forbundet med Trafik- og Byggestyrelsens tilsyn med civil luftfart i bred forstand.
3. Justering af arbejdsmiljøregler
Forslaget indebærer desuden en justering af luftfartslovens bestemmelser om luftfartsselskabernes tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet. Formålet er at tilpasse reglerne til de generelle bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen, således at virksomhederne får ensartede regler for, hvornår der skal oprette en arbejdsmiljøorganisation, uanset om der er tale om tjeneste ombord på luftfartøjer eller på landjorden.