Høring

Høring

Bekendtgørelse om sikkerhed for elektrisk materiel

Bekendtgørelse om sikkerhed for elektrisk materiel
Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i lov nr. 525 af 29. april 2015 om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (Elsikkerhedsloven). Udkastet til bekendtgørelsen dækker elektrisk materiel, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/95/EF af 12. december 2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (lavspændingsdirektivet). Lavspændingsdirektivets anvendelsesområde ændres ikke ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EF af 26. februar 2014, som skal være implementeret i dansk ret senest den 20. april 2016. I udkastet fastlægges en række generelle sikkerhedskrav, som kan opfyldes på to måder. Hvis man vælger at følge standarder, fastlægges der en trinfølge for anvendelse af danske, europæiske og internationale sikkerhedsstandarder for elektrisk materiel, som minder om den gældende trinfølge i bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven. Derudover er det muligt at fravige standarder helt eller delvist, hvis det ved yderligere dokumentation kan godtgøres, at sikkerhedskravet i Elsikkerhedsloven er opfyldt. Udkastet giver desuden mulighed for, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve dokumentation for opfyldelse af sikkerhedskravet i Elsikkerhedsloven, uanset om der er taget udgangspunkt i standarder eller disse er fraveget. Udkastet indeholder endvidere særlige sikkerhedskrav på området for stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug samt hospitalsstikpropper og hospitalsstikkontakter.
Bekendtgørelser
Erhverv
06-01-2016
06-03-2016
01-07-2016
2015/2016
Kristina Mortensen
kmo@sik.dk
11-11-2015

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsbrev 66,189 kB
Høringsliste 39,511 kB
Udkast til bekendtgørelse 69,671 kB
Vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser 32,438 kB
Høringssvar
Høringssvar 1,526 MB