Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse
om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser i
høring. Hele udkastet kan downloades nedenfor.
Finanstilsynet sendte den 26. januar 2015 et
udkast til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser i høring. De foreslåede ændringer i forhold til den
gældende bekendtgørelse havde følgende formål:
- Tilpasning til Solvens II
- Tilpasning af reglerne for
livsforsikring til den produktudvikling, der har fundet sted, siden de gældende
regler blev udfærdiget.
- Indførelse af mulighed for at
udarbejde og aflægge års- og delårsrapporter på engelsk, jf. lov nr. 1367 af
10. december 2013.
- Tilpasning til ændringer i
årsregnskabsloven vedrørende rapportering om samfundsansvar, jf. lov nr. 1367
af 10. december 2013.
- Præcisering af anvendelsesområdet
for oplysningskrav om status for måltal om det underrepræsenterede køn i
bestyrelsen og om politik for øget andel af det underrepræsenterede køn i
øvrige ledelsesniveauer.
Der var frist for høringssvar den 20. februar
2015. De indkomne høringssvar, som kan læses her på høringsportalen, gav ikke
umiddelbart Finanstilsynet grundlag for at udstede bekendtgørelsen med de
foreslåede ændringer. Specielt reglerne om værdiansættelse af
livsforsikringsforpligtelser i § 66 gav anledning til kritiske bemærkninger fra
især Forsikring og Pension og fra denne organisations medlemsvirksomheder. Finanstilsynet
indledte derfor drøftelser med Forsikring og Pension og har på baggrund heraf
foretaget en række ændringer i bekendtgørelsesudkastet.
Ud over ændringerne i selve bekendtgørelsen
har drøftelserne med Forsikring og Pension resulteret i et notat
"Hensættelser baseret på evne og villighed til at justere fremtidige ydelser"
med vejledende uddybning til §§ 66 og 67, som omhandler værdiansættelse af
livsforsikringsforpligtelser. Notatet, der kan downloades nedenfor, agtes
offentliggjort i form af en vejledning til bekendtgørelsen, når denne udstedes.
Det er aftalt med Forsikring og Pension, at
der umiddelbart efter bekendtgørelsens udstedelse iværksættes et arbejde i
Finanstilsynets rådgivende regnskabsudvalg for forsikring og pension med at
opdatere de bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte paragraffer, som ud over
den nævnte vejledning til §§ 66 og 67, vil blive offentliggjort på Finanstilsynets
hjemmeside sammen med bekendtgørelsen.
Det bekendtgørelsesudkast, der kan downloades
nedenfor, indeholder ændringsmarkeringer i forhold til det udkast, der blev
sendt i høring den 20. januar 2015.
Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger
til bekendtgørelsen senest den 17. maj 2015. eller pr. post til Finanstilsynet,
Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Konsulent Flemming Petersen.fp@ftnet.dkBemærkninger kan sendes pr. e-mail på
Kontaktperson:Konsulent Flemming Petersen
Direkte
tlf.nr.:33 55 84 12
Eventuelle høringssvar offentliggør
Finanstilsynet her på Høringsportalen.
Finanstilsynet er en styrelse i Erhvervs-
og Vækstministeriet. Finanstilsynets primære opgave er at føre tilsyn med
den finansielle sektor. Desuden deltager Finanstilsynet inden for sit ansvarsområde
i lovgivnings- og EU-arbejde om den finansielle sektor.