Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om udjævningsreserver inden for kredit- og kautionsforsikring i høring. Hele udkastet kan downloades nedenstående. Ophævelsen af bekendtgørelsen er et led i gennemførelsen af solvens II. Den bekendtgørelse, der foreslås ophævet, indeholder regler om udjævningsreserver inden for kredit- og kautionsforsikring, som er en gennemførelse af Rådets direktiv nr. 87/343/EØF af 22. juni 1987, som ophæves med solvens II-direktivet (2009/138/EF). Med de generelle regler om risikobaserede kapitalkrav, der er indeholdt i solvens II, bliver de særlige regler om udjævningsreserver inden for kredit- og kautionsforsikring overflødige.
Udkastet er desuden sendt i høring hos en række organisationer.
Finanstilsynet er interesseret i at modtage bemærkninger til bekendtgørelsen. Bemærkningerne skal være modtaget senest den 10. april 2015.
Bemærkninger kan sendes pr. e-mail på fp@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Kontor for finansiel rapportering
Kontaktperson: Konsulent Flemming PetersenDirekte tlf.nr.: 33558412
Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet her på Høringsportalen. Svarene kan læses i 5 måneder efter høringsfristen er udløbet.