Jf. lov nr. 1362 af 16. december 2014 blev den nye samlede danske scenekunstuddannelsesinstitution etableret pr. 1.januar 2015. Institutionen skal jf. § 5 i loven og de generelle bemærkninger til lovforslaget styres af en rektor og der skal etablere en organisation for institutionen, som rektor ’ fastlægger efter dialog med alle afdelinger og uddannelsessteder en organisatorisk opbygning af institutionen, der er egnet til at sikre de lokale ledere faglig og organisatorisk indflydelse til at udvikle de lokale afdelinger og uddannelsessteder mest hensigtsmæssigt inden for rammerne af den samlede institution’. Derfor er det bl.a. foreslået, at rektor kan udlægge den daglige ledelse til lokale ledere, og at der etableres et forholdsvist stort skoleråd med repræsentation fra alle lokaliteter.Udkast til uddannelsesbekendtgørelsen viderefører de gældende bekendtgørelser for de statslige uddannelser ved forhenværende Statens Scenekunstskole og skuespilleruddannelse ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Endelig er der foretaget mindre tilpasninger af uddannelsernes regulering som følge af den nye lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (lov nr. 1362 af 16. december 2014), bl.a. fastlægges uddannelsernes videngrundlag mere præcist.Der skal udarbejdes en ny uddannelsesbekendtgørelse, når uddannelser skal overgå til at være bacheloruddannelser, heri vil regler for overgang fra nuværende 3- og 4-årige uddannelser til bacheloruddannelser blive fastlagt.