Finanstilsynet sender hermed udkast til bekendtgørelse om kontributionsprincippet i høring. Hele udkastet kan downloades nedenfor.

Udkastet til bekendtgørelse om kontributionsprincippet skal erstatte bekendtgørelse nr. 358 af 6. april 2010 om kontributionsprincippet.  Formålet med ændringen er at sikre nye klare rammer for afviklingen af den nuværende ”skyggekonto” under det kommende Solvens II-regelsæt og at sikre, at der ikke sker omfordeling mellem generationer indenfor kontributionsgrupper. Herudover opdateres referencer til regnskabsregler.

De væsentligste ændringer i forhold til det hidtidige regelsæt er følgende:

Til § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om kontributionsprincippetBestemmelsen er slettet. Efter ændring af lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 155 af 28.februar 2012 er det ikke længere muligt for finansielle virksomheder at vælge at anvende IFRS i selskabsregnskabet. IFRS kan herefter kun finde anvendelse i koncernregnskaber, som ikke er relevante i forhold til de opgørelser, der anvendes under kontributionsreglerne.

Til § 2, stk. 2, nr. 6, i bekendtgørelse om kontributionsprincippet (ny) Når betaling for egenkapitalens og særlige bonushensættelsers risiko fremover skal ske ved reduktion af fortjenstmargin og eventuelt også ved reduktion af kollektivt og individuelt bonuspotentiale, bliver der behov for at regulere det forsikringstekniske resultat for disse ændringer ved fastlæggelsen af det realiserede resultat.

Til § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om kontributionsprincippetBekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser (herefter regnskabsbekendtgørelsen) er ændret således, at de værdireguleringer, der tidligere blev indregnet direkte på egenkapitalen, nu indregnes i en særlig opgørelse efter resultatopgørelsen, benævnt "anden totalindkomst", jf. § 83, stk. 2, i regnskabsbekendtgørelsen. Denne ændring i regnskabsbekendtgørelsen afspejles herefter i bekendtgørelse om kontributionsprincippet.

Til § 2, stk. 3, nr. 3, i bekendtgørelse om kontributionsprincippetNummeret er slettet. Køb og salg af egne kapitalandele indgår ikke i anden totalindkomst i henhold til regnskabsbekendtgørelsen, men indregnes fortsat direkte på egenkapitalen. Køb og salg af egne kapitalandele behandles dermed på lige fod med indløsning og udstedelse af aktiekapital, som er transaktioner, der er resultatdannelsen uvedkommende og alene vedrører ejerne. De bør som sådan heller ikke påvirke det realiserede resultat.

Til § 2, stk. 3, nr. 4, i bekendtgørelse om kontributionsprincippetNummeret er slettet. I henhold til regnskabsreglerne vil en aktiebaseret vederlæggelse manifesteres som en udgift i resultatopgørelsen, eksempelvis som en lønudgift hvis lønnen delvis udbetales i form af aktier i virksomheden. Udgiften neutraliseres i egenkapitalen ved en tilsvarende direkte forøgelse svarende til en kapitalforhøjelse, jf. § 75 i regnskabsbekendtgørelsen. Egenkapitalforhøjelsen skal ikke påvirke det realiserede resultat. Udgiften, derimod, vil, som den også bør, uden videre påvirke det realiserede resultat, da den indgår i resultatopgørelsen.

Til § 2, stk. 3, nr. 5, i bekendtgørelse om kontributionsprincippet (ny)Posten vedrører alene virksomheder, der har aktuarmæssigt opgjorte pensionsforpligtelser enten til direktører eller i form af en tilknyttet firmapensionskasse. Virksomheder med ansatte i udlandet kan have pensionsforpligtelser direkte over for disse, som også omfattes af reglen. Reglen om, at sådanne ændringer ikke indregnes i resultatopgørelsen, men i anden totalindkomst, er ny i regnskabsbekendtgørelsen. Den stammer fra IFRS.

Til § 2, stk. 4, i bekendtgørelse om kontributionsprincippet (ny)Virkningen af ændringer i regnskabspraksis og fejlrettelser har hidtil været med i opremsningen under stk. 3. Disse virkninger indregnes retrospektivt i regnskabet og indgår dermed i regnskabets sammenligningstal for tidligere år. Disse virkninger indgår derfor ikke i anden totalindkomst for det aktuelle regnskabsår. Dette er afspejlet i det foreslåede nye stk. 4.

Til § 6, stk. 3-7 og 9, i bekendtgørelse om kontributionsprincippet (nye)Hidtil har betalinger til egenkapitalen og særlige bonushensættelser (type B) været begrænset af størrelsen af det realiserede resultat. Efter forslaget kan egenkapitalen og særlige bonushensættelser (type B) fremover indhente betaling for den risiko, der i året påhviler disse i fortjenstmargen samt forsikringstagernes kollektive og individuelle bonuspotentialer, mens manglende betaling ikke kan fremføres til indhentning i kommende år. Egenkapitalen og særlige bonushensættelser af type B kan fremover indhente tidligere afholdte udlæg i forsikringstagernes kollektive og individuelle bonuspotentialer, når dette er anmeldt. Kan egenkapitalen og særlige bonushensættelser (type B) på grund af utilstrækkelige kollektive og individuelle bonuspotentialer ikke indhente et udlæg i et år, kan selskabet ved anmeldelse indhente udlægget i kommende år, såfremt der er kollektive eller individuelle bonuspotentialer. Anmeldes kravet ikke, vil dette bortfalde og kan ikke sidenhen indhentes. Anmeldes et mindre krav end det afholdte udlæg, vil forskellen ikke sidenhen kunne indhentes.

Til § 6, stk. 10, i bekendtgørelse om kontributionsprincippetUdlæggene fra egenkapitalen og særlige bonushensættelser (type B) kan ikke modtage forrentning og skal noteføres i regnskabet. Således skabes der gennemsigtighed for forsikringstagerne om det beløb, som selskabet opgør som tilgodehavende hos forsikringstagerne.

Til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om kontributionsprincippetEfter forslaget kan kollektive bonuspotentialer også benyttes som betaling til egenkapitalen og særlige bonushensættelser (type B) for den risiko, der påhviler disse og samtidig også dække de eventuelle udlæg, som er foretaget fra egenkapitalen og særlige bonushensættelser (type B) til den relevante kontributionsgruppe.

Til § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om kontributionsprincippetDer præciseres, at der ikke indenfor en rentegruppe må ske omfordeling mellem generationer. Ændringen er en udmøntning af et punkt i Aftalen mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring & Pension om ændring af rentekurven på pensionsområdet m.v. af den 12. juni 2012.

Til § 9, stk. 2, i bekendtgørelse om kontributionsprincippet (ny)Forslaget præciserer, at genetableringen af anvendte individuelle bonuspotentialer skal ske således, at der ikke herved sker omfordeling indenfor rentegruppen ud over, hvad der følger af risikodækningerne. 

Til § 9, stk. 3, i bekendtgørelse om kontributionsprincippetDen nuværende henvisning til det gule risikoscenarie som indikator for, hvornår livsforsikringsselskaber kan udlodde bonus, selvom der er nedskrevet i bonuspotentialerne, foreslås ændret. Med ændringen henvises i stedet til solvensdækningen målt i forhold til solvenskapitalkravet, som skal være over 150 %.

Til § 13 i bekendtgørelse om kontributionsprincippetDer er tilføjet en overgangsbestemmelse således, at selskaberne får fem år til enten at afvikle eller indhente den eventuelle nuværende ”skyggekonto”, dvs. tilgodehavende hos forsikringstagerne. Afviklingen skal ske lineært over fem år fra den 1. januar 2016. Indhentningen følger de tidligere bestemmelser, dvs. de indhentede beløb skal kunne rummes i et positivt realiseret resultat i året. Beløb, der enten indhentes eller nedskrives i et regnskabsår, skal anmeldes årligt til Finanstilsynet i overgangsperioden.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til bekendtgørelse om kontributionsprincippet senest den 16. januar 2015. Bemærk, at fristen er udsat en måned i forhold til høringens udsendelse.

Bemærkninger kan sendes pr. e-mail på chb@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Christina H. Schipper Bjaaland.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2016.

Kontaktperson: chb@ftnet.dkDirekte tlf.nr.: 33 55 82 67

Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet her på Høringsportalen. Svarene kan læses i 5 måneder efter høringsfristen er udløbet.

Finanstilsynet er en styrelse i Erhvervs- og Vækstministeriet. Finanstilsynets primære opgave er at føre tilsyn med den finansielle sektor. Desuden deltager Finanstilsynet inden for sit ansvarsområde i lovgivnings- og EU-arbejde om den finansielle sektor.