Analinkontinens defineres som en manglende evne til at holde på luft eller afføring. Analinkontinens er ofte aldersbetinget, men kan også opstå som følge af fødselsskader, kirurgi eller strålebehandling i området, samt neurologisk sygdom.

Forekomsten af analinkontinens blandt voksne i Danmark er ukendt, men det formodes, at den er på niveau med andre vestlige lande. Et hollandsk studie fra 2004 viste, at 6 % af hjemmeboende borgere over 60 år ikke kunne holde på afføringen, mens det er vist at op mod halvdelen af plejehjemsbeboere oplevede samme problem. 

Analinkontinens er forbundet med begrænsning af fysisk og social aktivitet, og tilstanden kan være psykisk belastende for mange. 

Emnet er desuden tabubelagt, hvilket kan betyde, at mange analinkontinente afholder sig fra at tale om deres inkontinens, ligesom sundhedspersonale undlader at spørge ind til problemet.

Den nationale kliniske retningslinje for analinkontinens hos voksne beskriver evidensen på området og indeholder anbefalinger for udvalgte indsatser. Fokus er på effekt og eventuelle skadesvirkninger af psyllium-frøskaller, loperamid, laksantia, analtømning og bækkenbundstræning.

Retningslinjen anbefaler blandt andet at anvende psyllium-frøskaller som førstevalg fremfor loperamid, da effekten af de to produkter opgøres til at være den samme, mens de mulige skadesvirkninger ved loperamid vurderes større. 

Retningslinjen skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet.Retningslinjen kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med øvrige vejledninger, anbefalinger med videre på området.

Retningslinjen er i høring frem til d. 31. oktober 2014