Forslaget vedrører grænseværdier for følgende pesticider: Mælkesyre, Lecanicillium muscarium Ve6, chitosanhydrochlorid og Equisetum arvense L.
Forslaget indebærer, at ovenstående pesticider optages på listen over pesticider, som der ikke skal fastsættes en grænseværdi for, fordi restindhold af pesticiderne ikke vurderes at have en sundhedsmæssig risiko.
EU's Fødevareautoritet EFSA har foretaget en risikovurdering af alle de foreslåede maksimalgrænseværdier. I de tilfælde, hvor en MRL ikke accepteres, er det på baggrund af mangler i datagrundlaget eller fordi, risikovurderingen har påvist indtagsproblemer ved den foreslåede MRL.
Forslaget findes kun på engelsk.
Høringssvar skal være Fødevarestyrelsen i hænde senest onsdag 10. september 2014 kl. 10. Høringssvar sendes til hoering@fvst.dk og guh@fvst.dk. Referer venligst til j. nr. 2014-29-35-00082. Evt. spørgsmål kan rettes til René Sig Svendsen (7227 6283/rens@fvst.dk) eller Gudrun Hilbert (7227 6631/ guh@fvst.dk).