Hermed fremsendes til høring udkast til ny bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.
Baggrunden for ændringerne i det vedlagte udkast i forhold til den gældende bekendtgørelse er lov nr. 722 af 25. juni 2014 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, som trådte i kraft den 1. juli 2014. Loven følger op på evalueringen af kommunalreformen på det mest specialiserede sociale område og den mest specialiserede specialundervisning m.v.
Med loven har Socialstyrelsen fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Der indføres på den baggrund krav om, at kommunalbestyrelserne skal behandle og afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen i det eksisterende rammeaftale-regi.
Det betyder, at kommunalbestyrelserne i hver region skal behandle Socialsty-relsens centrale udmeldinger og afrapportere på deres tilrettelæggelse af ind-satsen under et nyt særskilt punkt i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, som indgår i rammeaftalen. Fristen for fastlæggelse af udviklingsstrategierne forslås som en konsekvens heraf ændret til 15. oktober, så fristen bliver den samme som indgåelse af styringsaftalen.
Loven indebærer, at fristen for centrale udmeldinger, der skal behandles i for-bindelse med rammeaftalen for det næstkommende år fastsættes til den 1. januar. Fristen kommer dermed til at følge fristen for udmelding af ministertema, således at de to typer udmeldinger vil kunne koordineres, så de støtter op om samme indsatsområde. Dog foreslås indført en overgangsordning for den første centrale udmelding pr. 1. november 2014, således at den først skal endelig afrapporteres pr. 1. marts 2016 efter at der har været en dialog mellem alle kommuner og regioner.
De nævnte lovændringer nødvendiggør ændringer i bekendtgørelsen om ram-meaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, jf. den gældende bekendtgørelse nr. 420 af 29. april 2014. De væsentligste æn-dringer fremgår af § 9, som er helt ny samt af § 8, 10 og 14 i udkastet til ny bekendtgørelse.