De hyppigst forekommende knoglebrud i Danmark er brud nær håndleddet (distal radiusfraktur), og de udgør den næststørste gruppe af frakturer, vurderet i forhold til sygdomsbyrde. Størstedelen af patienterne er ældre, oftest kvinder, der typisk har været udsat for et fald, hvor de har taget fra med udstrakt hånd.

Gennem de seneste 10 år er der sket en stigning i antallet af operationer af distal radiusfraktur, og der er samtidig sket en ændring i behandlingsstrategi, så man i stigende grad anvender intern fiksation (indoperering af skinne på knoglen) frem for ekstern fiksation (ydre stabilisering af knoglebruddet) og K-tråde (lille stiv stålstift).

De langsigtede, positive effekter ved intern fiksation har ikke været belyst tilstrækkeligt, og der er store variationer mellem afdelinger og landsdele.

Den nationale kliniske retningslinje for behandling af distal radiusfraktur giver evidensbaserede anbefalinger for indikation for behandling, behandlingsstrategi og træning efter behandling. Den skal dermed bidrage til at sikre en ensartet høj kvalitet på tværs af landsdele og sygehuse i behandlingen af patienter med distal radiusfrakturer.