Høring

Høring

Ny bekendtgørelse om VISO og ny bekendtgørelse om kommunernes finansiering af Døvekonsulentordningen ved CfD og driften af den sikrede boform Kofoedsminde

Ny bekendtgørelse om VISO og ny bekendtgørelse om kommunernes finansiering af Døvekonsulentordningen ved CfD og driften af den sikrede boform Kofoedsminde
Baggrunden for ændringerne i de vedlagte udkast i forhold til de gældende be-kendtgørelser er det af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold den 26 marts 2014 fremsatte lovforslag L 165 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. Lovforslaget følger op på evalueringen af kommunalreformen på det mest specialiserede sociale område og den mest specialiserede specialundervisning m.v. Lovforslaget forventes vedtaget ved 3. behandlingen den 11. juni 2014 med ikrafttræden 1. juli 2014.
Med lovforslaget overtager VISO i Socialstyrelsen – og dermed staten – ansva-ret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der i dag hører under de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud, og som er dækket af objektiv finansiering.
Det betyder, at VISO skal sørge for at tilvejebringe en samlet koordination af specialrådgivning og videreudvikling på området for den mest specialiserede specialundervisning. Ydelserne skal tilvejebringes gennem et leverandørnet-værk, så der fortsat er en tilknytning til praksis.
Forslaget indebærer også en ny rolle for VISO med at koordinere vidensudvik-ling omkring indsatsen på de mest specialiserede del af specialundervisnings-området.
Det foreslås videre, at VISO skal sørge for at tilvejebringe relevant materiale-produktion. Det drejer sig om de typer af undervisnings-, informations- og vej-ledningsmaterialer m.v., som i dag produceres på de to materialecentraler ved henholdsvis Synscenter Refsnæs og Center for Døvblindhed og Høretab og som er dækket af objektiv finansiering.
De nævnte lovændringer nødvendiggør ændringer i bekendtgørelsen om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO, jf. den gældende bekendtgørelse nr. 161 af 10 marts 2006. De væsentligste ændringer fremgåraf § 5 og § 6, som er helt nye samt § 7 i udkastet til ny bekendtgørelse.
Derudover nødvendiggør lovændringerne ændring af den gældende bekendtgørelse
om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede
lands- eller landsdelsdækkende tilbud. jf. bekendtgørelse nr.781 af 6. juli 2006.
VISOs overtagelse af ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser,
der i dag hører under de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud,
betyder, at de objektive midler, som hidtil har finansieret disse ydelser,
overføres til VISO.
Som det fremgår af udkastet til den nye bekendtgørelse, vil der således fremover
kun være to tilbud, hvor udgifterne dækkes af objektiv finansiering fra alle
landet kommuner. Det drejer sig om Døvekonsulentordningen ved CfD (tidligere
Center for Døve) og udgifterne til driften af den sikrede boform Kofoedsminde.
Med henblik på bekendtgørelsernes ikrafttræden den 1. juli 2014 skal Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold anmode om at modtage
eventuelle bemærkninger senest tirsdag den 24. juni 2014. Svar bedes venligst
sendt til jet@sm.dk.
Bekendtgørelser
Social service og omsorg
24-06-2014
24-08-2014
01-07-2014
2013/2014
Jette Jacobsen
jet@sm.dk
10-06-2014