Dette sker ved en ændring af forordningens bilag II. I henhold til forordning 1333/2008 om tilsætningsstoffer, er der stillet forslag om anvendelse af visse farvestoffer i visse typer af modnede oste.
Forslaget drejer sig om anvendelse af Carminer (E 120), Chlorophyll-kobber-kompleks og chlorophyllin-kobber-kompleks (E 141), Annattoekstrakter (E 160b) og Paprikaekstrakt (E 160c) i visse typer af modnede oste (sage Derby, grøn og rød pesto ost, wasabi ost etc.).
Forslaget forventes afstemt i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 1. juli 2014.
Vedhæftet er Kommissionens seneste forslag. Såfremt Kommissionens endelige dokument (som endnu ikke foreligger) adskiller sig væsentligt fra dette dokument vil der blive foretaget en ny høring.
Fødevarestyrelsen skal bede om eventuelle bemærkninger og kommentarer til forslaget senest den 17. juni 2014 kl. 12.00 pr. e-mail til hoering@fvst.dk og ang@fvst.dk.