Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om fusion og spaltning af danske UCITS m.v. i høring. Hele udkastet kan downloades nedenstående. Formålet med bekendtgørelsen er at regulere fusion og spaltning af danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger nærmere.
De væsentligste ændringer i forhold til det hidtidige regelsæt er at regler om fusion af SKIAV’er og værdipapirfonde er indarbejdet i bekendtgørelsen.
Udkastet er desuden sendt i høring hos en række organisationer.
Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 27. november 2013.
Bemærkninger kan sendes pr. e-mail på msc@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Martin Schultz.
Kontaktperson: Martin Schultz
Direkte tlf.nr.: 33558457
Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet her på Høringsportalen. Svarene kan læses i 5 måneder efter høringsfristen er udløbet.
Finanstilsynet er en styrelse i Erhvervs- og vækstministeriet. Finanstilsynets primære opgave er at føre tilsyn med den finansielle sektor. Desuden deltager Finanstilsynet inden for sit ansvarsområde i lovgivnings- og EU-arbejde om den finansielle sektor.