Ansøger har herudover i 2010 indsendt en ansøgning om udvidelse af de eksisterende godkendelser til at omfatte alle fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af, eller er fremstillet af raps GT73 bortset fra isoleret rapsfrø-protein, samt foder fremstillet af raps GT73. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har i februar 2013 udtalt, at der ikke er noget, der tyder på, at raps GT73 har negative sundheds- eller miljømæssige effekter ved de påtænkte anvendelser.
Da forslaget om godkendelse nu er modtaget fra Kommissionen anmodes om eventuelle bemærkninger hertil.
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til Fødevarestyrelsen, specialkonsulent Hanne Boskov Hansen på tlf. 7227 6651 eller e-mail hbo@fvst.dk.
Høringen varetages af Fødevarestyrelsen på vegne af Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen. De indkomne høringssvar vil efterfølgende blive videresendt til Miljøstyrelsen.
Fødevarestyrelsen skal bede om eventuelle bemærkninger og kommentarer til en eventuel godkendelse senest tirsdag den 22. oktober 2013 pr. e-mail til hoering@fvst.dk og hbo@fvst.dk.