Høring

Høring

Forslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven

ændring af reglerne om elektronikaffald, gebyrfinansiering af indsamleruddannelsen og digitalisering af g

Udkastet indeholder forslag til ændringer på 3 områder i lovens bestemmelser om affald:

• Fastsættelse af nye hjemler med henblik på at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (det nye WEEE-direktivet). Det nye WEEE direktiv indebærer større ændringer af det nu gældende WEEE-direktiv fra 2002 og skal være implementeret senest den 14. februar 2014. • Fastsættelse af hjemmel til at gebyrfinansiere den indsamleruddannelse og - prøve, som fremover vil være obligatorisk for visse ansatte i indsamlingsvirksomheder (virksomheder, der kan overtage ansvaret for slutbehandling af genanvendeligt erhvervsaffald og indberetning af dat om affaldets behandling).  • Fastsættelse af hjemmel til, at indberetning, ansøgning, ind- og udbetaling i forbindelse med gebyr- og tilskudsordninger på affaldsområdet skal ske digitalt. Denne hjemmel er aktuel i forhold til dæk. Ordningen er i overensstemmelse med regeringens digitaliseringsstrategi og skal lette administrationen hos SKAT, Dækbranchens Miljøfond og virksomhederne.

Formålet med det nye WEEE-direktiv er særligt at bidrage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i elektronikaffaldet, herunder ved at øge indsamlingen, sikre korrekt behandling af elektronikaffald og hindre eksport af elektronikaffald til behandlingsformer, der ikke sikrer miljøet og en effektiv ressourceudnyttelse. Direktivet tilsigter også at lette de administrative byrder for producenter i medlemslandene.

Direktivet implementeres i det væsentlige ved nye bestemmelser i bekendtgørelse om affald af elektrisk og elektronisk udstyr. En stor del af disse kan fastsættes med hjemmel i eksisterende lovbestemmelser. Det er dog nødvendigt at vedtage nye hjemler til fastsættelse af bestemmelser om:

- Tilbagebetaling af omkostninger til affaldsbehandling af elektrisk og elektronisk udstyr ved eksport, således at producenters/importørers omkostninger kun vedrører markedsførte mængder på det danske marked.- At producenter og importører, der markedsfører udstyr i en anden EU-medlemsstat, end den, de er etableret i, kan overdrage ansvaret for overholdelse af deres forpligtelser til en bemyndiget repræsentant, således at de ikke længere er forpligtet til at etablere et egentligt forretningssted i medlemslandet.

For en uddybende beskrivelse af lovforslaget henvises til bemærkningerne til lovforslaget i udkast.

Lovforslag
Miljøstyrelsen
Miljø
08-10-2013
08-12-2013
2013/2014
Maria Edith Lindholm Gausdal
melga@mst.dk
11-09-2013