Bekendtgørelsen vil blive udstedt i medfør af de kommende regler om aflønning for forvaltere af alternative investeringsfonde mv., der blev fremsat den 1. marts 2013 ved L 175.
L 175 har til formål at gennemføre EU direktivet om kapital og hedgefondes (FAIF -direktivet) regler om aflønning, der blev vedtaget den 8. juni 2011. Direktivets regler om aflønning skal være gennemført senest den 22. juli 2013.
Det overordnede krav i lovforslaget er, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal have en lønpolitik og – praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Derudover stilles der en række begrænsninger for brugen af variabel løn.
Bekendtgørelsen uddyber disse krav og stiller krav til virksomhedernes oplysningsforpligtelser vedrørende aflønning.
Udkastet er sendt i høring hos en række organisationer.
Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsen senest den 3. juni 2013 kl.10.
Bemærkninger kan sendes pr. e-mail til nv@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: vicekontorchef Nikoline Voetmann.
Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft den 22. juli 2013.
Kontaktperson: vicekontorchef Nikoline Voetmann
Direkte tlf.nr.: 33 55 84 16
Eventuelle høringssvar kan desuden læses her på portalen i 2 måneder efter høringsfristen er udløbet.
Finanstilsynet er en styrelse i Erhvervs- og vækstministeriet. Finanstilsynets primære opgave er at føre tilsyn med den finansielle sektor. Desuden deltager Finanstilsynet inden for sit ansvarsområde i lovgivnings- og EU-arbejde.