Quick søg
Søg
Forside
Høringer
Feeds
Om Høringsportalen
Log ind
Høring
Høring
Høring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Officiel titel
Høring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Beskrivelse
Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber m.fl. i høring. Hele udkastet kan downloades nedenstående.
Ændringerne består væsentligst i skærpede regler for nedskrivninger på udlån. Disse nye regler fremgår af ændringer til §§ 52 og 66 samt et nyt bilag 10 med uddybende retningslinjer.
Ud over disse ændringer indeholder udkastet mindre justeringer.
I § 2 er særreglen for andelskasser, som er medlemmer af Sammenslutningen af Danske Andelskasser, slettet, fordi den er overflødig, efter at andelskasserne er fusioneret ind i Danske Andelskassers Bank.
I § 121, stk. 3, er indføjet en lempelse af oplysningskravet vedrørende aflønning af ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, således at oplysningerne kan udelades i tilfælde, hvor oplysningskravet ville indebære, at der gives oplysninger om enkeltpersoners individuelle løn.
I bilag 9 er det præciseret, at afkastkravet til brug for værdiansættelse af ejendomme i overensstemmelse med gældende praksis skal fastsættes, så ejendommene kan forventes afhændet til den deraf fremkomne værdi inden for en periode med salgsbestræbelser af højst 6 måneders varighed.
Endelig er udtrykket ”garantikapital” over alt i bekendtgørelsen ændret til ”garantkapital” med henblik på at ensarte sprogbrugen i forhold til lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital.
Bekendtgørelsesudkastet er udarbejdet med henblik på ikrafttræden med virkning for halvårsrapporter og årsrapporter med regnskabsperiode, der begynder 1. januar 2012.
Udkastet er desuden sendt i høring hos en række organisationer.
Finanstilsynet skal anmode om bemærkninger til udkastet
senest den 5. marts 2012.
Bemærkninger kan sendes pr. e-mail på
mam@ftnet.dk
eller pr. post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Fuldmægtig Marianne Skou Moltsen.
Kontaktperson:
Marianne Skou Moltsen
Direkte tlf.nr.:
33 55 84 17
Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet her på Høringsportalen. Svarene kan læses i 5 måneder efter høringsfristen er udløbet.
Høringstype
Bekendtgørelser
Myndighed
Finanstilsynet
Område
Samfundsstruktur
Høringsfrist
05-03-2012
Arkiveringsdato
05-05-2012
Ikrafttrædelsesdato
31-03-2012
Høringsår
2011/2012
Publiceringsdato
06-02-2012
Dokumenter
Download alle filer som zip
Titel
Filstørrelse
Høringsdokument
Høring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
342,503 kB
Høringsbrev
56,473 kB
Høringsliste
73,944 kB
Høring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (med synlige ændringer)
458,798 kB
Høringssvar
Høringssvar
1,335 MB
Tilbage til oversigt