Høring

Høring

Bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsmidler

Bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsmidler
Forslag til bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsmidler   I medfør af § 1, stk. 7, i lovbekendtgørelse nr. 259 af 28. marts 2008 om visse betalingsmidler, fastsættes:   § 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:   1)      et debetkort; et betalingskort, der direkte er tilknyttet kortindehavers konto og hvor beløbet trækkes på kortindehavers konto straks efter, at kortudsteder har modtaget transaktionen,   2)      et kreditkort; et betalingskort, hvor kortindehaver har ret til en vis kredittid, inden beløbet trækkes på kortindehavers konto,   3)      et internationalt betalingskort; et betalingskort, der kan benyttes til kontanthævning eller som betalingsmiddel i flere lande,   4)      et dansk udstedt internationalt betalingskort; et internationalt betalingskort udstedt af en kortudsteder beliggende i Danmark, og   5)      et udenlandsk udstedt internationalt betalingskort; et internationalt betalingskort udstedt af en kortudsteder beliggende udenfor Danmark.     Fællesbestemmelse for dansk og udenlandsk udstedte internationale betalingskort   § 2. Betalingsmiddellovens § 14, stk. 2 til 4, gælder ikke for anvendelsen af internationale betalingskort.   Dansk udstedte internationale betalingskort   § 3. Indløsere af dansk udstedte internationale debetkort må højst opkræve et gebyr på 0,4 pct. af transaktionsbeløbet hos betalingsmodtager, dog højst 4 kr. pr. transaktion, i forbindelse med kortindehavers brug af et sådant debetkort i den fysiske handel i Danmark, jf. betalingsmiddellovens § 3, stk. 5.   § 4. Indløsere af dansk udstedte internationale kreditkort må højst opkræve et gebyr på 0,75 pct. af transaktionsbeløbet hos betalingsmodtager i forbindelse med kortindehavers brug af et sådant kreditkort i den fysiske handel i Danmark, jf. betalingsmiddellovens § 3, stk. 5.   § 5. Betalingsmodtager må ikke hos kortindehaver opkræve gebyr for en betalingstransaktion i den fysiske handel, når kortindehaver betaler med et dansk udstedt internationalt betalingskort, jf. betalingsmiddellovens § 14, stk. 6.   Udenlandsk udstedte internationale betalingskort   § 6. Omkostningerne ved driften af et udenlandsk udstedt betalingskort kan pålægges betalingsmodtager. Omkostningerne fastsættes efter betalingsmiddellovens § 15. Stk. 2. Forbudet mod at opkræve gebyr hos kortindehaveren i den fysiske handel, jf. betalingsmiddellovens § 14, stk. 6, gælder ikke for udenlandsk udstedte internationale betalingskort. Opkræver betalingsmodtager gebyr hos kortindehaveren for anvendelse af et udenlandsk udstedt internationalt betalingskort i den fysiske handel, må gebyrets størrelse ikke overstige betalingsmodtagers gebyr for betalingstransaktionen til indløser. Betalingsmodtager skal forud for en aftales indgåelse på tydelig måde oplyse kortindehaver om, hvilke gebyrer der opkræves.   Øvrige bestemmelser   § 7. Konkurrencestyrelsen kan efter konkret ansøgning bestemme, at udenlandske indløsere af dansk udstedte internationale debetkort og dansk udstedte internationale kreditkort, der kan dokumentere, at de har særlige ekstraomkostninger, kan få forhøjet gebyret.       Stk. 2. Konkurrencestyrelsen kan i forbindelse med behandling af en ansøgning om forhøjelse af et gebyr kræve alle oplysninger, der er relevante for behandlingen af ansøgningen, jf. betalingsmiddelloven § 21, stk. 2.         Stk. 3. Konkurrencestyrelsens afgørelse efter stk. 1, kan indbringes for Konkurrenceankenævnet, jf. betalingsmiddellovens § 21, stk. 3.   § 8. Bekendtgørelsen gælder frem til 1. november 2009.   § 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.           Økonomi- og erhvervsministeriet, den xx. december 2008   LENE ESPERSEN   /Agnete Gersing          
Bekendtgørelser
Skatter og afgifter
15-12-2008
15-02-2009
01-01-2009
2008/2009
Bente Sølvsten
bjs@ks.dk
10-12-2008