Høring

Høring

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer

Landbrugsstyrelsen sender hermed bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer i høring.

Ændringsbekendtgørelsen udstedes som følge af, at EU-Kommissionen har meddelt, at E-submission Food Chain platformen (ESFC) fra den 3. oktober 2022 skal anvendes til at indgive ansøgninger om forsøgsudsætninger (del B i direktiv 2001/18/EF). Aktuelt er det allerede et krav, at markedsføringsansøgninger (del C i direktiv 2001/18/EF) skal indgives i dette system, jf. bekendtgørelsens § 10 b (BEK nr. 562 af 29. marts 2021). Nu hvor alle ansøgninger samles i ét system, bliver det nemmere for virksomhederne at sende ansøgninger inden for flere områder.

Endvidere foretages enkelte redaktionelle ændringer uden materiel betydning. Se høringsmaterialet for yderligere oplysninger.

Frist for bemærkninger: fredag den 19. august 2022.


Bekendtgørelser
Erhverv
19-08-2022
19-10-2022
03-10-2022
2021/2022
Sabine Fennefoss Bye
safeby@lbst.dk
15-07-2022

Dokumenter