Bekendtgørelsen udmønter lovforslag (L 180) om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet). L 180 blev fremsat den 25. februar 2021 og er fortsat under behandling i Folketinget. Den endelige ikrafttrædelse af bekendtgørelsen forudsætter, at lovforslaget vedtages. Bekendtgørelsen sendes dog i høring nu af hensyn til en forventet samlet ikrafttrædelse af bekendtgørelse og lovforslag 1. juli 2021, som er nødvendig, idet ordningen afsluttes sammen med vandområdeplanerne 2015-2021.

Bekendtgørelsen skaber mulighed for, at miljø- og ressourceeffektive dambrug kan tildeles kvælstof fra en kvælstofpulje på i alt 80 ton, og dermed øge deres produktion af fisk. Ved miljø- og ressourceeffektive dambrug forstås, at dambruget skal have en emissionsbaseret miljøgodkendelse og som minimum have rensegrader på 50 % på kvælstof, 65 % på fosfor og 75 % på organisk materiale. Derudover skal dambruget også som minimum have en recirkulering af vand på 70 %. Traditionelle dambrug, som ønsker adgang til puljen, vil således skulle opnå en emissionsbaseret miljøgodkendelse med minimum de ovenfor angivne rensegrader og recirkulering i forbindelse med meddelelse af miljøgodkendelse.

Det vil være godkendelsesmyndigheden, som i forbindelse med en konkret godkendelsesbehandling, skal ansøge Miljøstyrelsen om adgang til kvælstof fra puljerne. Der kan maksimalt ansøges om og gives tilladelse til 35 ton kvælstof pr. anlæg. Miljøstyrelsen vil herefter have mulighed for at give tilladelse til brug af kvælstof fra en kvælstofpulje på i alt 80 ton. De 80 ton kvælstof, der kan gives tilladelse til under ordningen, er indregnet i de gældende vandområdeplanerne 2015-2021. Ved fordelingen af kvælstof i vandområdeplaner, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 2, er der ikke skelet til indsatsbehovet i de enkelte vandområder, da fordelingen er sket ud fra en række tidligere fastsatte principper. I forbindelse med placeringen er der i dosering af indsatser i vandområdeplanerne 2015-2021 taget højde for det ekstra kvælstof. Dette skal sikre, at udledningen ikke fører til forringelse af overfladevand. Der er derfor ikke mulighed for at omfordele kvælstoffet til andre vandområder eller give tilladelse til kvælstof, der ligger ud over den mængde som angivet i bilag 2 for de enkelte vandområder.

Godkendelsesmyndigheden vil i sidste ende skulle træffe afgørelse om miljøgodkendelse, men er forpligtet til at lægge Miljøstyrelsens tilladelse til grund ved udformning af vilkåret om maksimalt tilladt udledning af kvælstof i miljøgodkendelsen. Dette under forudsætning af, at alle øvrige betingelser for at opnå en miljøgodkendelse er opfyldt, herunder i forhold til udledning af fosfor, organisk materiale, medicin og hjælpestoffer m.v. Miljøstyrelsens tilladelse til brug af kvælstof fra kvælstofpuljen efter denne ordning vil bortfalde, hvis godkendelsesmyndigheden ikke har truffet afgørelse om miljøgodkendelse senest 3 år efter den dag, hvor Miljøstyrelsen har truffet sin afgørelse. Hertil gælder en særlig regel, hvis miljøgodkendelsen hjemvises af Miljø- og Fødevareklagenævnet til fornyet behandling. Endvidere kan der i særlige tilfælde dispenseres for bortfald af tilladelsen. Tilsvarende regler om bortfald vil gælde for tilladelser meddelt efter den tidligere bekendtgørelse nr. 1327 af 26. november 2018 om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet.