Høring

Høring

Høring vedr. fornyet tilladelse til markedsføring af foder, fødevarer og andre produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003

Høring vedr. fornyet tilladelse til markedsføring af foder, fødevarer og andre produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003

Fødevarestyrelsen anmoder hermed om bemærkninger til en eventuel fornyet godkendelse af genetisk modificeret majs Bt11 fra virksomheden Syngenta til import og forarbejdning samt fødevare- og foderbrug i EU. Ansøgningen om re-godkendelse er som følge af det generelle krav fra EU om, at godkendelser af GMO skal fornyes hvert 10. år.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er den 13. januar 2021 kommet med en udtalelse vedrørende sikkerheden af Bt11 majs til de ansøgte formål. Udtalelserne er udarbejdet som led i ansøgningsproceduren for godkendelse af genmodificerede organismer til fødevare- og foderbrug i henhold til forordning (EF) 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder.

EFSA’s konklusion vedrørende risikovurderingen er, at majsen er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret majs til de ansøgte formål. Det må derfor forventes, at EU-kommissionen vil fremsætte et beslutningsforslag om godkendelse af majsen.

Der foreligger endnu ikke et beslutningsforslag fra EU-kommissionen om godkendelse. Høringen udsendes på nuværende tidspunkt for at give høringsparterne bedre tid til at vurdere en eventuel godkendelse. Fødevarestyrelsen vil tilføje beslutningsforslaget til høringen på Høringsportalen, når det modtages, hvilket plejer at være 14 dage forud for afstemningen i Den Stående Komité. Afstemningen finder sted den 17. maj 2021.

Bt11 majsen har ved gensplejsning fået tilført 2 nye gener (CryIA(b) og pat) som giver resistens overfor visse insekter og tolerance over for herbicider med det aktive stof glufosinat.

Ansøgningen om fornyet godkendelse af Bt11 majs er modtaget i oktober 2018. Produkter fra majsen ønskes fortsat anvendt til import og forarbejdning samt fødevare- og foderbrug på lige fod med eksisterende produkter af majs. Ansøgningen omfatter ikke dyrkning af majsen i EU.

Yderligere oplysninger om ansøgningen, herunder resumé af ansøgningen, bilag samt videnskabelige udtalelser fra EFSA kan søges frem på EFSA’s hjemmeside om verserende GMO-godkendelser.

Fødevarestyrelsen skal bede om eventuelle bemærkninger senest mandag den 6. juni 2021 pr. e-mail 29@fvst.dk. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til Fødevarestyrelsen på hbo@fvst.dk.

EU-Dokumenter
Fødevarestyrelsen
Erhverv
06-05-2021
06-07-2021
04-05-2021
2020/2021
05-02-2021

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
EFSA vurdering 894,061 kB
Høringsliste 370,664 kB
Høringsbrev 111,028 kB
Forslag 531,840 kB
bilag til forslag 390,698 kB
Miljømæssig overvågningsplan 607,861 kB