Høring

Høring

Høring af udkast til brændeovnsbekendtgørelsen

Høring af udkast til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW
Baggrunden for ændringen af bekendtgørelsen
Reglerne for brændeovne og brændekedler er i dag fastsat i den såkaldte brændeovnsbekendtgørelse. 

Der er behov for at ændre brændeovnsbekendtgørelsen på nogle punkter. Af størst væsentlighed skal nævnes, at nuværende danske grænseværdier og attestkrav for brændekedler fra 0-500 kW ophører, og erstattes af nye EU-regler, som følge af ECO-designkrav til brændekedler. De nye regler gennemføres ved forordning (EU) 2015/1189 af 28. april 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af kedler til fast brændsel (brændekedelforordningen – vedlagt). Endvidere ophæves enkelte bestemmelser, fordi de ikke længere gælder. 

Grænseværdierne og attestkrav for brændekedler fra 0-500 kW er fra 1. januar 2020 reguleret i brændekedelforordningen. Grænseværdierne, der skal overholdes for brændekedler fra 0-500 kW, er gengivet fra forordningen, som nyt bilag 5 i bekendtgørelsen. Kopien af forordningens grænseværdier er medtaget til orientering, så grænseværdierne for alle typer fyringsanlæg fremgår af alle bilagene tilsammen. Forordningens grænseværdier for brændekedler de samme, som pt. gælder for brændekedler i Danmark.

På baggrund af dette skal bestemmelser om grænseværdier og attestkrav i brændeovnsbekendtgørelsen, der regulerer brændekedler fra 0-500 kW, ophæves. Kravene om prøvningsattest gælder således ikke længere for brændekedler fra 0-500 kW, derimod gælder for denne type fyringsanlæg et krav om en overensstemmelsesvurdering, som skal være frit tilgængelig på producentens eller importørens webside. For overensstemmelsesvurdering stilles ikke krav om 3. parts typetest. 

Brændekedler fra over 500 kW op til 1.000 kW er fortsat reguleret af brændeovnsbekendtgørelsen. Det samme gælder for andre typer fyringsanlæg i bekendtgørelsen, det vil sige rumopvarmere (brændeovne, pejseindsatse mv.), halmfyr samt brændekedler, der første gang blev tilsluttet før 1. januar 2020, og som tilsluttes på ny.

Høringssvar
Bekendtgørelsen er sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte høringsliste.

Eventuelle spørgsmål til udkast til bekendtgørelsen bedes rettet til Brian Kristensen, brk@mfvm.dk.

Høringssvar bedes sendt til mfvm@mfvm.dk med cc. til brk@mfvm.dk senest den 23. marts 2020. Senere indkomne høringssvar vil ikke blive taget i betragtning. I høringssvaret bedes angivet journalnummer jr. nr. 2020 - 3850 i emnefeltet. 

Høringen gennemføres i perioden 21. februar – 23. marts 2020.

Ikke-ministerielle høringsparters svar vil blive offentliggjort på høringsportalen efter endt høring. Ved afgivelse af høringssvar samtykker høringsparten til, at vedkommendes høringssvar, e-mailadresse og navn offentliggøres efter endt høring.  

Bekendtgørelser
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø
23-03-2020
24-05-2020
01-05-2020
2019/2020
21-02-2020

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Udkast til bekendtgørelse 1,025 MB
Høringsbrev 111,850 kB
Høringsliste 696,771 kB